Små børn stiller store spørgsmål, men hvad svarer de voksne? En ny bog beskæftiger sig indgående med børns religiøse spørgsmål og gudsforestillinger. Det er et oplæg til den filosofiske samtale mellem børn og voksne, hvor vi kan tale sammen om alt det, der virkelig betyder noget for os alle - uanset alder, køn og kultur. Gennem bibelfortælling og salmesang kan vi som ansvarlige voksne være med til at bane vejen for at lære barnet om den kristne tydning - også uden at blive forkyndende eller indoktrinerende.

Det er vigtigt, at vi tager hånd om børns religiøse udvikling, for er det ikke os, der gør det, er der ikke længere nogen, der naturligt vil gøre det. Så er de bibelske fortællinger og salmesangen ikke længere noget alment kulturelt, men noget fremmedkulturelt, da det religiøse er helt fraværende i mange danske familier. Det er bogens påstand, at børns spørgsmål ikke opstår spontant, men at de må have et grundlag at spørge ud fra. Den kristne kulturarv er noget, som børnene bør møde i skolen, også selv om religion i vores kultur betragtes som en privatsag.

Det siger sig selv, at det ikke er muligt at udarbejde en facitliste over, hvordan vi skal svare på børns spørgsmål, men udgangspunktet må være at tage barnet alvorligt og at lytte til det. Børns spørgsmål er ofte eksistentielle og meget vigtige for dem. Derfor skal vi voksne bekræfte dem positivt i deres spørgeiver. Vi skal sammen med børnene lade os (for)undre over livets mirakler og reflektere over det, der optager os i livet. En sådan bog kan være et godt sted at begynde!