Lærerne i Grækenland og Portugal har fået deres lønninger reduceret med henholdsvis 25 og 20 procent. Pensionerne beskæres, hele uddannelsessystemet oplever voldsomme nedskæringer, og lærere masseafskediges. Det fik jeg oplyst, da jeg i sidste uge var sammen med kolleger fra de to lande.

Helt så galt står det heldigvis ikke til i Danmark, var min første indskydelse. Eksempelvis sikrer vores aftalesystem, at løn, pension og arbejdstidsregler kun kan ændres ved aftale mellem parterne. Men generelt er udviklingen overalt i Europa den samme: Dårligere arbejdsvilkår, nedskæringer og privatiseringer. Hertil kommer, at statslige regler, der skal sikre undervisningens kvalitet, erstattes af krav om dokumentation, registrering og kontrol. Det sker i forskelligt omfang og forskelligt tempo, men i Danmark er tendensen reelt ikke så meget anderledes.

Vi oplever voldsomme nedskæringer i elevernes timetal, flere elever i klasserne, omfattende strukturændringer med nedlæggelse af skoler, oprettelse af store overbygningsskoler og indskrænkning af specialundervisningen samt deraf følgende nedlæggelse af lærerstillinger. Statsministeren taler om verdens bedste folkeskole. Men virkeligheden er, at der gennemføres voldsomme forringelser.

Kommunerne er presset på økonomien. Men det lyder lidt hult, når barske nedskæringer pakkes ind i fine ord om udvikling og visioner. Det har intet med udvikling at gøre, når eksempelvis Vejle Kommune afskediger i et omfang, så der er skoler med flere klasser, end der er lærere. Og det bliver helt grotesk, når spareivrige kommuner efterfølgende får tilladelse til at fravige holddannelsesregler og/eller maksimum 28 elever i klasserne. Uanset om det så sker via dispensation fra folkeskoleloven eller som led i frikommuneforsøg. Det handler ikke om udvikling, men om simple besparelser. Den form for »frihed«

for skolerne til selv at finde ud af, hvor der skal skæres ned, kan vi godt være foruden. Og fri os for en folkeskolelovgivning, som trækker i samme retning.

Både i Europa og i Danmark er det tid til at modarbejde nedskæringerne og kæmpe for en skole, som sikrer et kvalitativt undervisningstilbud til alle elever. Intet samfund kan skabe økonomisk vækst eller økonomisk balance ved at skære ned på børn og unges uddannelser. Udgifter til folkeskolen handler ikke bare om en kontering på et kommunalt budget. Det handler om investering i Danmarks fremtid.