Tilgiv dem - thi de ved ikke, hvad de gør!

Hvor skulle de også vide det fra? Jeg indrømmer gerne, at jeg var helt målløs, da jeg blev præsenteret for tallet syv timer.

Nu vil jeg ikke gerne anses som en gammel sur Jeronimus. Jeg var helt klar over, at mødepligten for længst var afskaffet, men at timetallet var dalet til syv, havde jeg ikke i min vildeste fantasier forestillet mig. Jeg så i fjernsynet, at en ung pige - studerende - klagede til sin rektor over det lave timetal. Rektoren, en fru Balle, prøvede tappert at forsvare ordningen - hun gjorde det egentlig meget godt, men det var jo nærmest en umulig opgave.

Men hvad i alverden laver de herrer lektorer og adjunkter egentlig? Hvad bruger man de mange penge til?

Det er meget forståeligt, hvis forældrene er noget utrygge ved at overlade deres poder til en ikke engang kvartstuderet røver, som lige er undkommet fra seminariet - hun/han har jo mere eller mindre været henvist til at klare sig selv med selvstudier.

Med mit kendskab til unge mennesker så vil jeg tro, at det er så som så med de studier for langt hovedparten.

Mon det ikke var på tide, at man fastsatte minimumstimetal på alle studier - og jeg mener alle. Det gælder også universiteterne. Det skulle også gælde for alle undervisere!