Hvorfor holder vi skole i Danmark? Få - meget få - mener, at vi holder skole for at kunne hævde os på et vist ikke for lavt uddannelsesniveau. Andre - de fleste, herunder DLF - mener, at en individuelt opnået høj uddannelse bør reserveres til udgydelser på det retoriske plan uden at spille den store rolle i det virkelige liv. Den egentlige mening med skolen er at skabe ensgørelse på et fagligt passende lavt niveau, der kan rumme alle og altså som alfa og omega bekæmpe uligheden. Og så taler man om, at folkeskolen skal sikre, at »alle får lige muligheder for at få en uddannelse«. Men hvad betyder det, at alle skal have lige muligheder for at få en uddannelse? I en virkelig undervisende delt folkeskole betyder det, at alle - altså hver enkelt - skal have muligheder for at blive undervist og dermed uddannet på lige netop så højt niveau, som den enkeltes evner og forudsætninger gør det muligt. Her bliver de bogligt dygtige uddannet på et højere niveau og dermed dygtigere end de bogligt svage, alene fordi de er bedre bogligt begavede. I den udelte antiskole skal ingen bogligt dygtige have lov til at nå længere end til det niveau, som de svage også kan nå. Eller med det socialdemokratiske slogan for enhedsskolen: »Ingen skal med folkeskolens hjælp lære, hvad alle ikke kan lære«. Det er altså målet i den udelte skole, at alle skal uddannes på det samme niveau. Kun i så fald har alle fået de samme muligheder. Og nu efter snart tyve års forsøg på at trække alle ned på samme niveau fortæller Gordon Ørskov Madsen, at de dygtige åbenbart har trodset ensgørelsestyranniet og uden skolens hjælp distanceret sig fælt fra det ønskede fælles lavniveau. De kan da virkelig ikke være bekendt på så asocial vis at bryde ensgørelsesidealet.