Peter Hess-Nielsen er blevet træt af at læse Vagn Madsen, skriver han i Folkeskolen nummer 5. Han betegner hans tidligere indlæg som »Vitterligt vås«.

Jeg bliver desværre selv alt for ofte træt, når jeg skal lægge øre til, ja, man fristes næsten til at sige en omgang »vås« omkring tidligere tiders folkeskole - af nogle også kaldet den sorte skole. Jeg mener, at jeg kan tillade mig at udtale mig om den, da jeg selv er så gammel, at jeg har gået i skole i 1960'erne.

Peter Hess-Nielsen provokerer mig enormt med sine synspunkter for storhedstidens folkeskole, som han åbenlyst ikke er enig i - jeggætter på, at han ikke er ret gammel - og selvfølgelig er det i orden at sætte sagen på spidsen.

Folkeskolens lærere klarer deres opgave flot - især på trods - og må hver dag finde deres egen måde at overleve på. Jeg taler ud fra egen erfaring, selvom jeg kun har været lærer i lidt mere end tre år og er blevet det i en moden alder, men netop derfor kan jeg se forskellen fra før og nu - og ja, der er da både gode og dårlige ting i tidligere tiders folkeskole og folkeskolen, som den ser ud i dag.

Dengang var læreren en person med autoritet, man vidste, hvem der bestemte, og det gav en ro for både læreren og eleverne, som sjældent ses i dag. Opdelingen efter 5. klasse skete uden den store dramatik og - som jeg så/ser det - til elevens bedste. Undervisningen kunne tilrettelægges med hensyntagen til elevgruppen, enten det var den boglige eller den praktiske del, til forskel fra i dag, hvor alle er samlet et sted, og hvor vi skal gennemføre undervisningsdifferentiering. Det kan bare ikke lade sig gøre, og jeg synes, at det for mit eget vedkommende som tysklærer har været utroligt frustrerende ikke at kunne nå de dygtigste elever optimalt.

Kvaliteten er stor derude på landets folkeskoler, og det skyldes nogle fantastiske ildsjæle, der dagligt kæmper en brav kamp med alle mulige typer af udfordringer ud over undervisningen - hvorfor dog ikke give dem bedre betingelser at arbejde under?

Forkortet af redaktionen