Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Læsning og læsning er to forskellige ting. Det ene er at lære teknikken - at knække koden. Det andet er at forstå den tekst, man læser.
Når jeg læser lederen i Folkeskolen nummer 5, undrer jeg mig over, at man forestiller sig, at en læsevejleder i de store klasser kan løse de problemer, mange elever har med at læse ord som for eksempel »tagrende«. Der er jo slet ikke tale om et læseproblem, men et sprogligt problem. Mange børn, og især dem med minoritetssproglig baggrund, vokser op med et alt for svagt sprogligt fundament. Det sprog, de lærer, før læseundervisningen sætter ind, er simpelt hen for fattigt.
Vi kan godt glæde os over, at mange flere børn knækker læsekoden tidligere, men hvad hjælper det, når de alligevel ikke har et tilstrækkeligt stort ordforråd til at forstå det, de læser. Dette handicap følger dem hele vejen op igennem skoletiden og resten af livet. Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at man i den tidlige indsats både i børnehaverne og i 0. klasse fokuserer mere på arbejdet med talesproget (både form og indhold, naturligvis). Man har stirret sig blind på, at børnene skal have lært de bogstaver i en rasende fart. Der bliver brugt meget tid på det i indskolingen, men måske ville de på længere sigt få mere ud af at bruge tiden på at styrke talesproget først. Så er jeg sikker på, at de fleste vil kunne lære bogstaverne hurtigere, og så er der måske nogle flere i de store klasser, der også kan forstå det, de læser.
Svar
Helt kort: Jeg tror ikke, vi er uenige. Problemerne med »tagrende« handler om, som jeg skrev, at ordet ikke indgår i familiens ordforråd. Derfor er det en god idé at sætte ind her.
Hanne Birgitte Jørgensen, chefredaktør
