På to år bliver et offentligt overskud på 80 milliarder kroner vendt til et underskud på 95 milliarder. Først og fremmest på grund af faldende produktion, stigende arbejdsløshed og effekten af skattelettelserne. Det er en uholdbar udvikling. Derfor vil regeringen over en kort årrække genoprette den offentlige økonomi med 24 milliarder for at sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser. Det er der god grund til. Men det er helt afgørende, hvordan opgaven søges løst.

Regeringen foreslår, at genopretningen primært sker ved at spare på de offentlige udgifter, men den har ikke tilkendegivet, hvor pengene skal findes. I realiteternes verden er der dog ingen tvivl: Det vil resultere i store besparelser i kommunerne.

I min hjemkommune, Silkeborg, er kommunalbestyrelsen allerede nu i gang med besparelser for 250 millioner. På skoleområdet ligger der forslag om nedlæggelse af et meget stort antal stillinger, lukning af skoler og dispensationsansøgning om at kunne overskride maksimum-elevtallet. Det sker efter flere år med nedskæringer. Gennemføres regeringens forslag, skal Silkeborg - og andre kommuner - igennem nye sparerunder med omfattende afskedigelser og massive serviceforringelser.

Men offentlige besparelser er en forkert strategi. Det vil bremse det skrøbelige økonomiske opsving. Og afskedigelser vil medføre øgede udgifter til dagpenge. Samlet set svækkes samfundsøkonomien.

Afskaffelse af efterlønnen er heller ikke løsningen i en situation med stigende arbejdsløshed. Og det er jo allerede besluttet, at efterløns- og pensionsalder reguleres automatisk med stigende levealder fra 2019 og fremefter.

Skal vi fastholde et velfærdssamfund med sygehuse, daginstitutioner, skoler og ældrepleje, er der ingen vej uden om at bruge skattepolitikken. Først og fremmest ved at afskaffe skattestoppet. Fastfrysning af skatter og afgifter i faste kronebeløb skal ophæves. Det bør overvejes at udskyde skattelettelser eller foretage en hurtigere indfasning af de tiltag, der skal finansiere skattereformen. Skatteligningen bør styrkes. Og - ikke mindst - så bør fradragsretten på sundhedsforsikringer afskaffes.

Den offentlige økonomi skal forbedres, men nedskæringer er ikke vejen frem. Tværtimod. Investering i folkeskolen er en forudsætning for langsigtet økonomisk vækst og derfor en investering i Danmarks fremtid. Derfor skal der findes andre veje til at sikre den finanspolitiske holdbarhed.