»Formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg Dorte Lange afslører igen DLF's modvilje mod dansk kultur«. Sådan indleder Dansk Folkepartis skoleordfører, Martin Henriksen, sit læserbrev i Folkeskolen nummer 6.

Jeg skrev: »Dansk kultur er dynamisk, præget af den historie, som er danskernes, og den har vidt forskellige udtryk. Et gennemgående træk er dog, at danskeres opfattelse af demokrati indeholder en respekt for og hensyntagen til mindretal«.

Det kan jeg ikke helt få til at passe med at udvise modvilje mod dansk kultur?

Martin Henriksen vil gerne sætte lighedstegn mellem DLF og venstrefløjen i denne debat, men jeg tror ikke, ovenstående definition på dansk kultur er forbeholdt venstrefløjen. Jeg ønskede netop at fremhæve et enigt punkt mellem Martin Henriksens og mit syn på vigtigheden af at være fortrolig med sin egen kultur i en globaliseret verden. Det er vigtigt, at folkeskolen gør elever i Danmark fortrolige med dansk kultur og historie, med henblik på at vores unge kan agere i en globaliseret verden.

Når DLF i sit høringssvar til de redigerede Fælles Mål for historie skrev, at det er »betænkeligt, at der i en stadig mere globaliseret verden fremover i højere grad i folkeskolen skal fokuseres på og undervises i dansk historie- og kulturtradition«, er det, fordi foreningen ikke finder, at »dansk kultur« er en entydig størrelse, man kan slå op og finde beskrevet i en bog (jævnfør min beskrivelse ovenfor).

Desværre gengiver Martin Henriksen høringssvaret forkert, idet han skriver: »Det er, under alle omstændigheder, et faktum, at DLF i sit høringssvar skrev, at en styrkelse af danmarkshistorien i historieundervisningen er betænkelig«.