Godkender eller forkaster vi overenskomstforliget? Det er det, vi skal stemme om. Og ikke om vi kan lide formanden, om KL er blevet flinkere, om det kunne blive meget værre (det kunne det jo nok altid) eller alt muligt andet.

Er resultatet godt nok?

Nej. Vi fik ikke den afgørende nye fælles arbejdstidsaftale. Vi fik »Klar den selv i kommunerne - nu med nye sparemuligheder og ledelsesredskaber«-modellen. Den kender vi nu allerede ret godt, ikke mindst i Ballerup. Det er en model uden garanti og bytteret, og den er dyr.

Og så fik vi Ny Løn tilbage efter tre års fred. Det er slemt nok i sig selv, men når man så hører alle efterrationaliseringerne og bortforklaringerne - ja så er det altså bare for meget. Man skal nu høre, at godt nok skal der etableres lokale puljer og forhandles lokalt, og godt nok kan man godt give tillæg til nogle og ikke til andre, og godt nok er der ikke bindinger på anvendelsen - men Ny Løn er det altså ikke helt. Hvad er det så?

Ved Overenskomst 02 tog vi en kamp om Ny Løn og tog gevinsten hjem ved Overenskomst 05. Alle var enige om, at det var en stor principiel sejr. Nu går det den stik modsatte vej - har vi nu aftalt. Hvad skal vi så kalde det?

Forskellen på overenskomst- og tjenestemandspension blev tidligere udlignet ved at hæve overenskomstpensionen. Et fint og solidarisk princip. Nu forfølger vi åbenbart dette mål ved at aftale en udhuling af tjenestemandspensionen.

Det hjælper ikke de overenskomstansatte, tværtimod, og er helt urimeligt over for tjenestemændene. Hvilken betegnelse fortjener dette nye princip?

At vi har fået et længere lønforløb for lærere på Ny Løn, er godt, men den kortvarige lønfest er ikke de langvarige megatømmermænd værd - stem nej.