Børnene i folkeskolen bliver ifølge Jyllands-Posten i stigende grad undervist af folk uden lærereksamen - altså mennesker uden pædagogisk og metodisk uddannelse og viden.

Alt efter grundindstilling kan man jo så synes om det eller ikke. Men nogen ny foreteelse er det nu ingenlunde.

I »de gode gamle dage« varetoges undervisningen jo hovedsagelig af udtjente underofficerer, forhenværende søfolk og andet tilfældigt godtfolk. Skoleloven af 1814 var resultat af et udvalgsarbejde påbegyndt ved bondefrigørelsen i 1789. Det var så lovens vedtagelse - men, men - der gik som normalt her til lands yderligere cirka ti år, før det var gennemført i praksis.

Møllen maler langsomt. Det er måske den egentlige grund til, at regeringen geråder i totalforvirring med hensyn til skolepolitikken i folkeskolen. Holder man de ikke faglærte lærere op mod kravet om større faglighed og universitetsuddannelse af lærerne, ja så forsvinder linjen totalt - hvis den da nogensinde har eksisteret. Det giver ganske enkelt overhovedet ingen fornuftig mening.

Hvis man tænker nærmere over fortiden, er der noget, som ikke er til at overse. Det springer i øjnene, at Grundtvigs enestående succes måske dybest set navnlig skyldtes almuens afgrundsdybe uvidenhed om alt - så kan man jo fundere over årsagerne.

Grundtvig ville få meget trange kår i 2008.

På den anden side må jeg indrømme, at der er noget tiltalende i, at tilfældige kan sættes til alle mulige fag. Undervisningsministeren har for eksempel foreslået, at man sætter musikere og malere til at undervise ganske som uddannede lærere, man kunne også forestille sig ledige butiksslagtere som kirurger - de har da en ikke ubetydelig viden om griseanatomi - og grisen ligner da mennesket rent anatomisk. Man kunne også tænke sig ledige buschauffører som piloter. Er det mon det, man forsøger at indføre med folkeskolen som forsøgsområde og frontløber?

Den eneste knap, som giver pote med hensyn til tilgang til faget, har man ikke drejet på - den økonomiske.