Debat
Statsministeren og stegetermometret
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Hvis man ikke stikker et termometer i stegen, hvordan skal man så vide, hvornår den er færdig«, udtalte statsministeren som begrundelse for sin fortsatte tro på de nationale test, den dag systemet igen måtte lukkes ned på grund af fejl og overbelastning. Jeg kom til at tænke på Marianne Jelveds billede om grisen, der ikke bliver federe af at blive vejet. Men man må jo som amatørkok medgive Løkke, at det kan være en god idé at bruge et termometer, omend jeg i dag har svært ved at se, at det nødvendigvis skal være et så stort og dyrt anlagt instrument, som de nationale test har vist sig at være.
Og så er det jo også sådan, at jo mere rutineret man er i sit køkken, jo mindre er behovet for stegetermometret, ikke?
For resten: Mon Løkke vil offentliggøre sine stegetemperaturmålinger i den formening, at maden smager bedst i de køkkener, hvor temperaturen har været mest stabil?