Det er pinligt og kikset, at computersystemet bag de nationale test heller ikke denne gang kunne holde til den brug, det er beregnet til.

Men det er også forbandet ærgerligt. Siden lanceringen af de nationale test i 2004 har de været brugt og misbrugt politisk og ideologisk af mennesker, der aldrig nogensinde har set en eneste af testene. Der er opstået en myte om, at de nationale test er en måling af de danske folkeskolers undervisningsmæssige kvalitet - oven i købet en måling, som man i modstrid med demokratiets spilleregler har besluttet at holde hemmelig for den danske befolkning. Derfor var vi nogle, der længtes efter den dag, testene endelig åbnede, og det ville komme for en dag, hvad det egentlig er for nogle test, Cowi-konsortiet har brugt så mange år på at udvikle.

Det skete så for et par uger siden, og bortset fra en smule ventetid mellem opgaverne gik det planmæssigt. Eleverne hyggede sig med at besvare både svære og nemme opgaver af de typer, man kender fra færdighedstest i sin egen skoletid - bare på en computer. Opgaver, hvor man skal læse en engelsk tekst og svare på nogle spørgsmål ved at klikke på forskellige svarmuligheder. Opgaver, hvor man skal beregne areal eller rumfang. Multiple-choice-spørgsmål om fotosyntese og klimazoner. Hvor vi andre måtte vente på, at vores lærere fik rettet opgaverne, må nutidens elever her i første runde vente over en måned, til computerne har tygget sig igennem tilstrækkeligt mange besvarelser til at drage konklusioner.

Det er, hvad det er. Nemlig meget, meget dyre standardiserede test af elevernes færdigheder inden for nogle områder af fagene. Ja, de er adaptive, hvilket betyder, at det ikke kun er de svageste elever, der oplever det nederlag, at de ikke kender svaret på halvdelen af opgaverne. Det oplever de dygtigste elever nu også. Men hverken Haarder, Løkke eller Nedergaard vil forhåbentlig påstå, at disse test giver et billede af, om eleverne har lært det, som den danske folkeskole skal bibringe dem. Der er eksempelvis ingen opgaver, der tjekker, om eleverne taler et forståeligt engelsk, om de kan formulere sig på dansk, eller om de kan løse matematiske problemer. For nu slet ikke at tale om selvstændig stillingtagen. Så når Lars Løkke Rasmussen i januar meldte ud, at han mente, skolerne bør konkurrere på resultaterne i de nationale test, må det vel skyldes, at han slet ikke vidste, hvad testene rummer og kan. For at gøre banale færdighedstest til konkurrenceparametre for skolernes kvalitet er jo absurd.

Tirsdag i sidste uge gik det så helt galt med testene. Lige inden nåede Folkeskolen at opleve frustrationerne i en 2. klasse, hvor eleverne både sad og ventede og kiggede på et timeglas på en hvid skærm mellem opgaverne og blev stillet opgaver, som forudsætter, at de kender til uddøende håndværk og navnene på forskellige typer af skruer. At regeringen kan finde på at skrive i sit arbejdsprogram, at resultater fra den test skal offentliggøres og bruges til at sikre, at alle børn har lært at læse inden udgangen af 2. klasse, må forhåbentlig bero på, at ministrene aldrig har set den.

Karen Ravn, webredaktør, kra@dlf.org