I forbindelse med overenskomst for 2008 har DLF fremhævet som et argument, at det ikke har været muligt at indgå en aftale på skolebiblioteksområdet, da forholdene i de enkelte kommuner og på de enkelte skolebiblioteker er så forskellige.

Det er et tyndt argument.

Grundydelsen, altså skolebibliotekets åbningstid, er fælles for alle skoler og udgør vel den største del af skolebibliotekets timetal og anvendes således til kerneydelsen: Vejledning og undervisning af elever og kolleger med mere. Altså undervisning i et læringsmiljø.

Nu er det kastet ud til kredsene at få en aftale hjem, med fare for at det ender på de enkelte skoler til »drøftelse«. Flere kredse har helt måttet opgive at få en ny aftale i hus, og i Århus er det kun endt med en »hensigtserklæring« for skolebibliotekarer. Så står vi svagt.

Jeg mener, DLF har svigtet os ved overenskomsten!

Svar

Der foregår undervisning på skolebiblioteket, på lejrskolen, når læsevejlederen deltager i dansklærerens undervisningstimer og i mange andre situationer i folkeskolen. Arbejdstidsaftalen indeholder ikke et forsøg på at definere undervisning, men fastlægger en timeafregning for den del af undervisningen, der fremgår af folkeskolelovens paragraf 16.

Organiseringen af skolebiblioteksarbejdet er meget forskellig fra skole til skole. På nogle skoler skelnes der ikke mellem bibliotekskundskab, åbningstid og administrationstid: En skolebibliotekar er tirsdag i syvende lektion på skolebiblioteket primært optaget af administrative opgaver. I løbet af lektionen dukker der en enkelt elev op, der får hjælp. Der er naturligvis tale om vejledning/undervisning i de syv minutter.

På andre skoler har man valgt at organisere arbejdet med en mere klar skelnen mellem de forskellige opgaver. Der er mange andre forskelle i skolebibliotekarernes arbejdsforhold fra skole til skole. Det gør det umuligt at dække området med en central aftale.

Jeg vil gerne rette den misforståelse, at skolebiblioteksarbejdet i den nuværende arbejdstidsaftale er dækket af en central aftale. Alle lærere får i den nuværende aftale 375 timer til individuel tid, men det har intet at gøre med, om arbejdet defineres som undervisning eller ej. Når en enig kongres stiller krav om, at forberedelsen skal følge undervisningen, betyder det altså et opgør med 375-timers-puljen - kedeligt eller ej. Jeg tror, ingen vil hævde, at puljen er udtryk for en større retfærdighed.

Den nye aftale slår fast, at der ved fastsættelse af tiden til opgaver ud over den såkaldte undervisningsopgave skal tages højde for hele opgavens omfang, herunder også den tid, der går til forberedelse. Det er mange kredse i fuld gang med at sikre. Er der en skolebibliotekar, der mener, at det ikke lykkes, må vi tage fat i den problemstilling.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF