Statsministeren erklærer sig neutral ved overenskomstforhandlingerne. Tilsyneladende.

For når han i samme forbindelse advarer mod overophedning af dansk økonomi, så er det jo en indblanding.

Er det overophedning at give lønstigning, som bevarer reallønnen?

Benzinudgifterne er steget med 33 procent de sidste fire år, transportfradraget kun 13-14 procent.

Samtidig med øget afgiftsindtægt lænser regeringen borgernes lommer yderligere for penge. Dobbelt indtægt.

Fødevarer er steget gennemsnitligt med 10-20 procent de sidste tre måneder. Og de velbjergede folketingsmedlemmer kvier sig ved at bakke op om anstændig lønfremgang. Et Folketing, som for få år siden bevilgede sig selv 25 procents lønfremgang, i en periode hvor de offentligt ansatte til sammenligning blot havde fået seks-syv procent af langt mindre.

Hvad med de 25 procent af danskere, der lever under fattigdomsgrænsen ifølge OECD?

Har et af verdens rigeste lande ikke råd til at løfte alle dets borgere op over fattigdomsgrænsen?

Nej, Danmark har ikke.

For så overophedes først for alvor økonomien.

Her er nok tale om den mest kyniske spekulation:

Bevar de gode handelsbalancetal, aktiekurser og værdipapirer på bekostning af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen.

Og på bekostning af hårdtarbejdende offentligt ansatte til faldende realløn.

Hvad er det for et liv, vores folkevalgte udstikker for de offentligt ansatte?

Øget arbejdspres, lavere løn, dårlige arbejdsforhold, øget kontrol, overvågning, miserable transportmuligheder til/fra arbejde med stigning i dødsulykker, lemlæstelser og forureningssygdomme til følge.

Dette er billedet på et af verdens rigeste lande.

Spørgsmålet er så: Har vi politikere som fortjent?

Se den voksende uro i landet.