Debat

Problemet Grønland

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Elever, der gemmer sig inde i skabene, kommer for sent, ikke er forberedte, ikke forstår dansk, er utroligt trætte eller drikker. Det er sådan, mange danskere ser grønlandske elever efter dokumentaren fra Danmarks Radio, »Flugten fra Grønland«.

Men selvom disse ting er rigtige, er de ikke grunden til forholdene. Eleverne er ikke uforberedte, når de kommer til skolen, fordi de drikker. De drikker ikke, fordi de ikke forstår dansk. De gemmer sig ikke i skabene, fordi de er trætte. Alt dette skyldes efter min mening den generelle traditionelle mangel på ambition. Der er ikke mange forældre, der forlanger, at deres børn bruger tid på at læse lektier. Der er fra samfundets side ikke høje forventninger til de unge. Skolernes ledere er ikke kompetente til deres job.

Hvis man er uddannet lærer, kan man blive ansat efter en kort e-mail og ti minutters telefonsamtale i dårlig kvalitet om mørketid og alkoholmisbrug. Man har så stor lærermangel, at man gerne ansætter de personer, der ikke kunne få arbejde i Danmark. Det er ikke vigtigt, om man er lærer eller præst, om man taler dansk, engelsk eller grønlandsk. Man ansætter gerne en lærer eller to for meget, så er der noget at tage af, hvis folk rejser før tid.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Der er ikke mulighed for psykologhjælp til hverken børn eller voksne, der har været udsat for traumer.

En mand læste til pædagog. Inden han blev færdig med uddannelsen, blev hans søster myrdet. Familien forventede, at han kunne klare det hele i forbindelse med identificering af liget, begravelsen og alle de praktiske problemer, der fulgte efter - for han havde jo uddannet sig. Han blev aldrig færdig med uddannelsen.

En dreng oplevede, at hans far begik selvmord. Han blev indstillet til psykologhjælp, men et år senere har der endnu ikke været tid til ham hos den psykolog, der besøger byen en uge om året.

Som det forstås, er det altså ikke børnenes skyld, at landet er i forfald.