I Folkeskolen nummer 5 fik jeg hug for min anmeldelse af »Islamister og naivister«.

Først til Herbert Nielsen: Det er godt at få rettet fejl. Den første bølge af religionskrige mellem muslimer og kristne startede omkring år 700 - her må jeg tage den sveder, du uddeler, og tak for den.

Til Poul Lybæk: Du har ret i, at jeg var gal over Karen Jespersens og Ralf Pittelkows bog, derfor forvarslede jeg, at debatbøger er svære at anmelde, fordi man ikke kan være objektiv. Det er forfatterne jo heller ikke, de er magthavere med en sag. Derfor lød min overskrift »Muhammed og magthaverne«. Og nej, jeg kan ikke lide budskabet, men bogen lykkes, fordi den skærper debatten. Hvis man undlader at læse en bog, fordi en anmelder skriver hårde ord om den, går man glip af meget, hvis man ellers er interesseret i sagen. Jeg ville helst argumentere i bund, men 2.700 enheder er Folkeskolens maksimum for en anmeldelse af respekt for læsernes tid og bladets økonomi.

Jeg har megen respekt for Pia Kjærsgaards ord i den anden bog, jeg anmeldte, »Digteren og partiformanden«. Derfor skrev jeg »Sådan burde mere offentlig debat forløbe«. Debattører skal også lytte.

Det undrer mig, at jeg skulle være uegnet som anmelder, fordi I ikke kan lide mine skriverier. Debatbøger giver anledning til debat og eftertanke, ellers opfylder de ikke deres formål. Min anmeldelse har fået fire læsere til at reagere med debatindlæg, og det viser faktisk, at min opgave også er lykkedes. At læserbrevene beder min redaktør om at censurere, siger mest om afsenderne.