Jeg er en af de lærere, der deltager i det Auschwitz-projekt, der blev omtalt i Folkeskolen nummer 4. Der kommer Jacques Blum med nogle påstande, som ikke skal stå uimodsagt.

Inden vores arrangement havde Jacques Blum fået tilsendt elevernes spørgsmål, og da jeg hørte hans urimelige og forkerte fortolkninger og angreb på elever og lærere, var min første tanke, om det var de rigtige spørgsmål, han havde fået.

Blum gør meget ud af, at eleverne har hovederne fulde af nyheder fra arabiske tv-kanaler. Det er direkte forkert. Kun tre af 30 elever ser til tider arabiske nyheder. Derudover er der yderligere tre elever, der forstår arabisk. Den ene af de kanaler, Blum omtaler, Al Manor, havde ingen af eleverne hørt om.

Vi har meget fokus på mediernes betydning for unges holdninger, for eksempel har vi haft et undervisningsforløb, der tog udgangspunkt i nyhedsdækningen af den samme begivenhed på Al-Jazeera, CNN og DR.

Det er også forkert, når Blum mener, at lærerne har skrevet nogle af spørgsmålene. De er alle formuleret af elever. Vi har kun hjulpet med slutformuleringen på enkelte af dem.

Det er en gåde for mig, hvordan spørgsmålene kan give anledning til at tro, at elevernes hoveder er fulde af påvirkninger udefra. Af spørgsmål er der kun tre, der handler om Israel-Palæstina-konflikten, og de er næsten identiske.

At vi som lærere ikke skulle have magtet at adskille jøder fra staten Israel, er også helt hen i vejret. Vi har gjort meget ud af at skelne mellem stater og individer - eksempelvis at den enkelte israeler ikke er ansvarlig for staten Israels handlinger.

Jacques Blums svar om, at vi kan ringe til Israels ambassade, er heller ikke rimeligt. Det kan ikke komme bag på nogen, at elever i 8. klasse spørger om Palæstina-konflikten, og jeg er direkte uenig i, at Auschwitz-dagen intet har at gøre med staten Israels oprettelse og de deraf følgende problemer. I oplægget til Auschwitz-dagen står der, at formålet »er at mindes det 20. århundredes folkedrab og diskutere de etiske og politiske udfordringer, som folkedrab og politiske massedrab stiller os over for«. Ud fra det mener jeg bestemt, at det kan forsvares at tale om konflikterne i Mellemøsten. Blum mener, at vi som lærere ikke er uddannet til at forstå og håndtere Mellemøst-konflikterne. Gad vide hvem der ifølge ham er det?

Og så ærgrer jeg mig grænseløst over, at han som dansk jøde ikke benyttede lejligheden til netop at gøre Holocaust-rædslerne ekstra vedkommende ved at inddrage personlige oplevelser, noget, skoleelever virkelig tager til sig. I sin afvisning af spørgsmål om Mellemøsten forpassede han samtidig en gylden mulighed for en konstruktiv dialog med de unge mennesker.

(Elevernes spørgsmål kan læses i netdebatten på folkeskolen.dk).

Forkortet af redaktionen