Danmark passer ikke ind i traditionelle samfundsøkonomiske modeller. Med højt skattetryk, en stor offentlig sektor, gode lønninger og verdens højeste fagforeningsprocenter burde Danmark - fortæller de makroøkonomiske grundbøger - score økonomisk lavt. Men uanset om der måles af World Competitiveness Center, Verdensbanken eller ansete magasiner som The Economist og Foreign Affairs, ligger vi hver gang helt i top. Og paradokserne bliver ikke mere forståelige, når man nævner, at andre undersøgelser viser, at danskerne har tillid til hinanden og til staten.

Det er uforståeligt for mange regnedrenge, at Danmark er helt i top i den internationale økonomiske konkurrence. »Hvordan kan denne humlebi flyve?« spørger avisen Herald Tribune. Hvordan kan det forklares, at det lille, regnfulde lavland og de andre skattetyngede skandinaviske lande kan spille lige op med hårde kapitalistiske konkurrenceøkonomier som USA og Singapore?

Jamen, I klarer jer ikke på trods af, men på grund af de høje skatter og en stor offentlig sektor, siger Joseph Stiglitz i sin nyeste bog, »Making Globalization Work«. Stiglitz er professor ved Columbia Business School og fik i 2001 Nobelprisen i økonomi. »De skandinaviske lande har vist, at der er en anden vej. Selvfølgelig skal det offentlige, ligesom den private sektor, stræbe efter effektivitet. Men investeringer i uddannelse og forskning, sammen med et stærkt socialt sikkerhedsnet, fører til en mere produktiv og konkurrencedygtig økonomi med større tryghed og højere levestandard for alle«, skriver han. Og flere andre er nu inde på det samme. »De høje skatter har betydet et uddannelsessystem i verdensklasse, et stærkt sikkerhedsnet og en højt motiveret og højtuddannet arbejdsstyrke«, skriver World Economic Forums cheføkonom, Augusto Lopez-Claro, i »World Competitiveness Report«.

I efteråret viste den veluddannede danske befolkning, at den ikke vil acceptere, at den offentlige sektor udsultes. Børneinstitutioner, skoler og plejehjem skal ikke bare fungere nogenlunde, kvaliteten skal være i top. Og flere undersøgelser viser, at folk ikke tror på, at skattestop og regeringens såkaldte kvalitetsreform er den cocktail, der kan klare det. Epinions undersøgelse for månedsmagasinet Undervisere viser for eksempel, at 51 procent er parat til at betale mere i skat, hvis pengene går til at hæve kvaliteten i folkeskolen. Kun 38 er imod.

Og nu bliver der handlet aktivt: De tre faglige organisationer BUPL, Fag og Arbejde og Danmarks Lærerforening er gået sammen for at kæmpe for velfærd for alle. Humlebierne bliver ved med at flyve.

-th