Velsignet være Venstre (V) og De Konservative, tænker man, når øjnene løber ned over afsnittet om folkeskolen i et forslag til folketingsbeslutning om en national kvalitetsstrategi fra de to partier.

Forslaget er ganske vist behængt med en masse ideologisk pynt, men det hører jo til i disse juletider. Og det holder ikke i det lange løb, så det er ufarligt, når det bliver hverdag igen.

Tankerne om velsignelse opstår, fordi de to oppositionspartier vil have Folketinget til at pålægge regeringen at ændre loven, så der bruges 'flere timer til dansk og matematik i de små klasser', ligesom muligheden for holddeling skal 'udvides til alle klassetrin, og holddeling skal kunne anvendes i ubegrænset omfang som et redskab til at understøtte og give den enkelte elev udfordringer'!

De to partiers erfarne rigsdagsmænd ved selvfølgelig godt, at det er kommunerne, der sidder på pengekassen, når det drejer sig om at bevilge flere timer, så forslaget må logisk set indebære, at Venstre og De Konservative vil være med til at bevilge flere statspenge til folkeskolen.

Det lover godt.

De er selvfølgelig også helt klar over, at skolelovens regler om holddannelse allerede nu drejer sig om alle klassetrin, og at betingelsen blot er, at holddannelsen skal være 'praktisk og pædagogisk begrundet'. Partiernes forslag om anvendelse i 'ubegrænset omfang' er altså en kolossal tillidserklæring til folkeskolens lærere og ledere. Den vil blive registreret. Dels fordi der er langt imellem den slags skulderklap, dels fordi ubegrænset holddeling til at understøtte den enkelte elevs udfordringer er julegaver i utide. Det bliver dyrt. Pengene vil fosse ud . . .

Men desværre. Venstre ved man aldrig, hvor man har. For samme dag, som VK-jule-kvalitetspakken blev udsendt, kunne man i Århus Stiftstidende læse en lang kommentar af partiformand Uffe Ellemann-Jensen, hvor formålet vistnok trækker i den anden retning. 'Vistnok', fordi hensigten ikke er helt klar. Det med tal, det kan han ganske vist, så kommentaren er måske blot en opvarmning til den næste OECD-rapport, 'Education at a glance III', som nok er på gaden, når dette læses. Og som sikkert endnu en gang vil fortælle, at internationale sammeligninger viser, at den danske folkeskole er for dyr.

Men det afgørende er, hvad og hvordan man sammenligner, og Uffe Ellemann sammenligner tilsyneladende folkeskolens timetal med blandt andre Hollands og USA's. Eller gør han? I hvert fald bruger han både ordene og tallene kreativt. Hvad betyder det for eksempel, når Ellemann skriver, at danske lærere har 644 'årlige undervisningstimer'?

Han må vel mene lektioner? Men, nej, det mener han vist ikke, for så skulle en gennemsnitlig dansklærer have 16 ugentlige lektioner, og ifølge både Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening ligger gennemsnittet på 21!

Tal er taknemmlige som politisk modellervoks, men Ellemanns tal dur ikke. Selv med hans hjælp må vi nok erkende, at også på det område halter Danmark bagefter. Inde i bladet kan man læse en interessant artikel fra det ansete nyhedsmagasin Newsweek. Den bringer en amerikansk opskrift på gode prøveresultater på skoleområdet. Man sørger simpelthen for at holde de svage udenfor, når der testes. Den idé må kunne kombineres med Venstres og De Konservatives forslag. Hold de svage uden for prøverne. Det vil være til gavn både for dem og for skole- og landsgennemsnittet. Eller hvordan er det nu, det er?

Velsignet være de enfoldige - både i og uden for V og K.

-th

Se side 12

Venstres og De Konservatives forslag om holddeling må kunne kombineres med den amerikanske idé om at holde svage elever udenfor, når der testes