Det var jo nærmest forfærdende at se den gang sukkersøde sirup, du kom af med i dit indlæg (Bjarne Danielsen i Folkeskolen nummer 48). Hvis ikke du er ude for at agitere, forekommer det mig helt utroligt, at du som skoleinspektør kan tage et par briller på, der i den grad peger helt ved siden af skolens hverdag. Nå, men først vil jeg sige til dig og til andre, der ikke kan tåle at se kritik af folkeskolen, at det er nødvendigt, at vi 'brokker os', hvis vi synes, der er noget forkert. Det er da den eneste måde, vi kan være med til at forsøge at ændre tingenes tilstand på.

Hvis du ikke kan se, at skolen ikke giver ideelle arbejdsvilkår for lærerne og ideelle vilkår for eleverne, så synes jeg faktisk, at det er beklageligt, med den stilling du har. Hvis ikke du oplever det blandt dine kolleger eller blandt din skoles personale, så behøver du blot at åbne en avis for at se, at selv mennesker uden for skolens rammer har fået opfattelsen af, at det så afgjort ikke er alt, der står vel til i den danske folkeskole.

Jeg tror bestemt, at humoren lever blandt lærere (også tit galgenhumoren), men vi er da nødt til at forholde os nøgternt til den hverdag, vi er i, og gøre oprør, når den bliver for træls. Det, man kan undre sig over, er, at der ikke er langt flere, der siger til.

Og må jeg så lige mane den idé i jorden, at man ikke skulle kunne lide at have med børn at gøre, fordi man brokker sig over skolen. Tværtimod. Samværet med eleverne, med de vanskeligheder, det bringer med sig, er da helt sikkert det, der gør, at der ikke er langt flere lærere, der er blevet omskolet til bus- og langturschauffører.

Finn Biørn

Hjørring