'Ingen må lære, hvad alle ikke kan lære' . . . og 'de dygtige skal såmænd nok klare sig' var de slogans, der banede vejen for Knud Heinesens og Ritt Bjerregaards begyndende ideologisering af folkeskolen, som nu er endt i 'den bedste af alle skoler'. Fra at være en virkelig skole til uddannelse af kommende generationer skulle skolen forvandles til et redskab i en klassisk marxistisk klassekamp. Og det er denne forvandling, der nu er fuldendt med den Vig'ske skolelov. En folkeskole, der med udelte klasser ikke kan andet end at ende i et lighedsideologisk perfekt åndsnivellerende middelmådighedsstræb og dermed i en klasseudjævning, og som via diverse internationale undersøgelser allerede har vist sin succes på området. Denne ideologiske terror har i dag bemægtiget sig vort forhen så nøgterne danske gemyt, der desværre har ladet sig lulle i søvn af det demagogiske nonsens om den differentierede undervisnings muligheder for at løse lidt op på det ideologiske kvælergreb. Selv lærere falder for snakken, men først efter at differentiationen er blevet tømt for ethvert konkret indhold og gjort til et princip, hvorefter dets uanvendelighed er blevet sværere at konstatere. Samme socialistisk-radikale ensgørelsesbestræbelse ligger bag den bragende succes med at fjerne enhver form for seriøs fagdelt undervisning fra skolen. Et tidsrøvende, omsiggribende projektmageri samt udgivelsen af vejledende læseplaner, der er blottet for ethvert konkret fagligt krav, sørger for, at den faglige dygtiggørelse, som ellers efterspørges så kraftigt uden for skolen, fjernes aldeles fra folkeskolen.

Vagn Madsen

viceskoleinspektør, Brønderslev