Vi har fået en folkeskolelov med anvisninger på nye undervisningsformer, der, underbygget af mange års pædagogisk udviklingsarbejde i folkeskolen, peger frem mod de grundlæggende egenskaber, vi gerne ser udviklet hos eleverne i dagens Danmark. Samtidig fik vi de centrale kundskabs- og færdighedsområder udstukket, der sammen med læseplanerne beskriver det faglige indhold i fagene.

Som professionelle lærere skal vi ind og tilrettelægge undervisningen ud fra det faglige indhold og de undervisningsformer, vi mener svarer til elevernes behov og forudsætninger. Derved styrkes både elevernes faglighed og deres øvrige personlige udvikling. Når nogle lærere mener, at metodefriheden - og her specielt 'tankpasser'-metoden - er taget fra dem med den nye lov, har de kun til dels ret. Undervisningsdifferentieringen betyder faktisk også, at mange forskellige undervisningsformer kan bruges - men der er ikke en form, der kan bruges alene.

Når nogle også mener, at fagligheden forsvinder med de nye undervisningsformer, tager de fejl. Fagligheden er i en symbiose med formen - ingen undervisningsformer kan stå alene. Læreren skal bruge formen til at underbygge det faglige indhold. I mange situationer vil det tværfaglige aspekt være givtigt, i andre har faget nok i sig selv.

Det er en god lov, vi har fået. Stop mistænkeliggørelsen af den - og brug i stedet de gode faglige og pædagogiske kræfter på at føre indholdet ud i skolen. Malurten i bægeret kan være de få ressourcer, kommunen har afsat til skolen. Men vores professionelle faglighed og valg af undervisningsformer skal stadig tage udgangspunkt i loven. Og i forhold til de ressourcer, der er til stede, må vi så prioritere opgaverne, så vi tilrettelægger den bedste undervisning ud fra det. Til gavn for elevernes alsidige personlige udvikling.

Bjørn Hansen

Holbæk Lærerkreds