Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Ulighedens topmøde« var overskriften for en konference, tænketanken Cevea holdt for nylig. Forskellige aspekter af ulighed i Danmark blev behandlet og diskuteret. Siden 1995 er uligheden i det danske samfund vokset markant uden den store samfundsdebat til følge. Derfor er det godt, Cevea og andre tager fat på problemet, som er et resultat af politiske prioriteringer i Danmark.
Lige adgang til uddannelse skal være med til at skabe større lighed i samfundet, men der er stadig for mange, som ikke får nogen uddannelse. Manglende uddannelse forringer mulighederne for at opnå et godt liv.
Den personlige selvtillid grundlægges, inden man overhovedet starter i skole, men skal vedligeholdes der. Tilliden til og troen på, at man kan klare sig i uddannelsessystemet, skabes i grundskolen. Derfor skal der investeres i folkeskolen, så vi i højere grad kan drive skole, så den appellerer til alle børn. Den modsatte tendens er sat i gang nu af et folketingsflertal: Flere test, afgangsprøver, der kun måler en bestemt og meget lille del af faget, kombineret med at folkeskolen er kommet på smalkost på grund af dårlig økonomi. Dermed bliver skolens faglighed indsnævret, og de elever, som i forvejen har svært ved at finde skolen interessant, får vanskeligere ved at finde sig til rette og få en oplevelse af, at de dur til noget. Vi skal gøre skolens faglighed bredere, så den gøres interessant for alle elever - vi skal holde fast i »skolen for alle«! Derfor er det rigtig skidt, at der politisk arbejdes i den stik modsatte retning både skolepolitisk og økonomisk. Skolens faglighed indsnævres til ugunst for alle elever, men i særlig grad de knap så bogligt faglige.
De kreative, praktiske, håndværksmæssige, musiske og kunstneriske fag og elementer i skolen skal have bedre vilkår, større prestige og flere undervisningstimer i hele skoleforløbet. Det kræver investeringer og en politisk vilje til at satse på det, men det giver til gengæld mulighed for, at langt flere forlader skolen med bedre muligheder for at komme videre i livet og med en positiv opfattelse af egne evner. Det burde være det store skolepolitiske projekt, og det kræver samarbejde - ja, kald det bare partnerskab om skolen!
Folkeskolen skal og kan bidrage til at mindske uligheden i samfundet.
