I Brøndby har 19 lærere sikkert ønsket sig en racercykel i julegave. De er nemlig havnet i en situation, hvor de skal tilbagelægge to kilometer på nul sekunder. Det skyldes, at de holder liv i et ønske om fortsat at kunne undervise hele vejen fra 1. til 10. klasse.

Men da indskoling og de øvrige afdelinger i en ny skolestruktur i Brøndby nu ligger to kilometer fra hinanden, kræver det turbocykling.

Og racercykling er ikke det eneste ekstra krav, lærerne har mødt. I de syv måneder, der er gået, siden en ny struktur blev gennemført, har lærerne knoklet løs med at pakke flyttekasser og få undervisningen til at lykkes, samtidig med at de skal deles om en leder (på to matrikler), fusionere forskellige skolekulturer og vente på faglokaler, som ikke er færdige.

Brøndby har nedlagt syv skoler og oprettet tre. Lignende øvelser foregår mange steder, for pengene er skrumpet, og politikerne genopfinder folkeskolen for færre penge.

Strukturændringer kaldes det. Nogle steder får øvelserne desuden prædikatet »skoleudvikling«.

Det kan da heller ikke udelukkes, at der kan udvikles gode løsninger, som også er billige. Kriser sætter tryk på kreativiteten. Men politikerne bør kalde tingene ved rette navn. Skal der holdes skole for færre midler, er det i udgangspunktet en forringelse. Punktum.

Det er en udmærket idé, som Folkeskolen fortæller om fra Lyngby-Taarbæk, at politikere, forældre, lærere, ledere og elever sammen forsøger at opfinde nye løsninger. Men når der så kommer krav om besparelser, er det vigtigt, at de tænkes med ind. Ellers risikerer deltagerne at komme til at føle sig som gidsler.

Når man så har opfundet nye løsninger, skal man huske at sørge for, at de hænger sammen i den konkrete virkelighed. I Brøndby står der stadig 500 flyttekasser og venter på at blive pakket ud. Og 19 lærere kæmper for at tilbagelægge to kilometer på nul sekunder.

Hanne Birgitte Jørgensen, ansv. chefredaktør, hjo@dlf.org