Debat
Undervisningsassistenter – et spareprojekt
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er magtpåliggende for regeringen og Dansk Folkeparti sammen med Socialdemokraterne og De Radikale at få undervisningsassistenter ind i folkeskolen. Deres opgave skal være at støtte de urolige børn og læse med de svage. Fakta er, at politikerne ønsker ufaglærte lærere i skolen til at varetage opgaver, der som minimum kræver fire års uddannelse og års erfaringer for at kunne løse kvalificeret.
De første ikke-uddannede assistenter er allerede begyndt deres arbejde ude på skolerne. Foruden manglende uddannelse har en undervisningsassistent ingen forberedelsestid. Sammenholdt med KL's økonomiske rammer og behov for at finde mulige besparelsesområder passer det som fod i hose.
Politikerne argumenterer med Finland som modelland for at få assistenter ind i skolen. Men Finlands succes i Pisa-undersøgelserne er langt mere nuanceret end blot brugen af ufaglært arbejdskraft. I Finland har man skolemad, der er tidlig læseindsats og læsestøtte i alle fag, og ikke mindst arbejder lærerne med bogsystemer, der understøtter undervisnings-differentiering.
Forbundet Fag og Arbejde, FOA, ønsker et etårigt kursus - og at AMU-centrene følger trop og udbyder fådageskurser - for at blive undervisningsassistent i folkeskolen.
Som undervisningsassistentbegrebet er introduceret i Danmark - med manglende pædagogisk sammenhæng - er det alene et besparelsestiltag, som vi ikke kan være bekendt.