Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det var et stærkt budskab, der for nylig kom frem i MetroXpress: Ni ud af ti danskere har haft mindst én lærer, som de stadig husker for noget godt. En lærer, der har gjort en positiv forskel, åbnet verden på en ny måde. Ja, måske har læreren lige netop været den redningsplanke, der skulle til for at komme positivt videre med uddannelse og med livet i det hele taget. Tak, fru lærer!
Det viser noget om, hvor vigtig undervisning og uddannelse er. Det peger på skolens store opgave. Det viser, at relationen mellem elev og lærer er afgørende for en god skolegang, der udvikler og viser nye veje i livet. Det viser, hvor vigtigt det er at fastholde, at skolens faglighed og hele opgave er og skal være meget bred. Den må ikke indskrænkes og indsnævres ved at gøre testresultater og Pisa-placering til de altoverskyggende succeskriterier.
Men samtidig med massive skattelettelser til dele af befolkningen står kommunerne over for brutale økonomiske nedskæringer. Som finansministeren udtrykte det: Efter en årrække med fest og fede tider i den offentlige sektor vil vi nu i bedste fald opleve nulvækst og måske nedskæringer.
(Ja, inden for skole og undervisning er det ganske vist svært at få øje på den fest, der så lige er ovre!)
Vi vil i den kommende tid opleve kommuner, der foretager alle mulige krumspring for at slippe ud af den økonomiske knibe, de er havnet i. Nogle vil gå efter at hæve antallet af elever i klassen - måske via dispensation helt op til 35 elever. Nogle vil blot nedsætte udgiften per elev, og andre vil skære i bevillingerne til elever med særlige behov.
Til kommunerne skal der lyde en kraftig opfordring: Hvis der er færre penge til at drive skole for, så gør os i det mindste den tjeneste at lade være med at pakke nedskæringerne ind i ord om, »at flere elever i klasserne giver større fleksibilitet«. Eller »at elever med særlige behov ikke længere har brug for støtte«. Alle elever har brug for nærværende lærere, der har ordentlige muligheder for at opbygge positive relationer til eleverne.
At have råd til en ordentlig folkeskole er en kontinuerlig investering i fremtiden, som ikke bør smadres af en uansvarlig økonomisk prioritering i regeringen. Den melding bør kommunerne sende til samme regering med eftertryk.
Lad os udvikle folkeskolen, så fremtidige generationer i endnu højere grad kan se tilbage på deres skolegang som en tid, hvor det rykkede. Rykkede i positiv retning!
