Når den slags små lyspunkter viser sig, bør glæden herover ikke være tilsat alt for megen hoveren. Tønder, Esbjerg og nu Fredericia. Det ligner et længe ventet opgør med udeltheden. Men er det nu også det? Man lægger sig i selen for at få nybruddet til at ligne den skinbarlige enhedsskole, der i al sin uduelighed blot skal gå for at være under udvikling. Og skrækscenariet: den delte skole bliver verfet til side som »sorteringsskolen«. Så kom ikke her og påstå, at nybruddet er reelt. Men de efterhånden velfungerende erhvervsklasser, der lykkeligvis indgår i nybruddet, er altså beregnet for de elever, man almindeligvis vil rubricere som bogligt svage. Så lidt delt skole er der trods alt over lyspunkterne, om end de klasser, som er skåret til efter de dygtige, lader vente på sig. Selvfølgelig. Ingen skole er endnu parat til at ofre sit gode navn og rygte ved at røre en finger for de dygtige. Og når bare de dygtige som vanligt får lov at sejle deres egen sø, kan ingen vel sværte småeksperimenterne til som delt skole in spe. Derfor fylder man op med klasser for dovne dygtige, innovations-, idræts-, it-, medieklasser med mere - og glemmer, at man ved at lade eleverne selv vælge sig ind på de af de tusinde tilbud, hvor lysten formodes at være momentant brændende, falder man i den samme grøft, som man endte i, da man indførte de såkaldte valgfag, hvor elevernes selvvalg af fag også, som konsulent Charlotte Mikkelsen udtrykker i Folkeskolen nummer 4, skulle pirre dem til at »give den ekstra gas i skolearbejdet«. Valgfags-underet har just ikke opfyldt de opgejlede forventninger. Forældrene forventer en skole, hvor børnene lykkes, som Charlotte Mikkelsen siger det. Sådan noget sker ikke i udeltheden.

Forkortet af redaktionen