Velkommen som ny undervisningsminister!

Mindst to gange i dag (den 23. februar) har jeg hørt dig gentage den i årevis hørte påstand: »Vi har verdens dyreste folkeskole«. Efter min bedste overbevisning passer det ikke. Vi har en dyr folkeskole, men næppe den dyreste.

Hvorfor forsøger ingen at analysere tal fra hele verden og se på, hvilke udgifter til grunduddannelse der i de enkelte lande betales af det offentlige, og se på hvor mange elever fra alle samfundslag og med meget forskellige forudsætninger der rent faktisk går i de offentlige skoler? I nogle danske kommuner dækkes en lang række udgifter til energiforbrug, rengøring, pedelbistand og vedligeholdelse for idræts- og fritidsundervisning over folkeskolernes budget. Kommunerne (via skolerne) stiller jo lokaler til rådighed uden beregning. Sker det i andre lande? Vi har i folkeskolerne næsten alle med - også elever med store vanskeligheder. I flere lande flyttes elever med vanskeligheder af deres forældre til private institutioner med 100 procent forældrebetaling. I USA for eksempel bliver adskillige børn med vanskeligheder undervist hjemme. Sådanne løsninger påvirker naturligvis det offentliges udgiftsniveau. Jeg har i USA besøgt skolevæsener i områder på størrelse med mindre danske kommuner (og med overordnede skoleadministrationer, der omfattede fem gange så mange personer, som vi ser hos os). Udgiften til løn og drift var ikke med i et skolevæsens budget. Jeg har besøgt privatskoler for højt begavede, hvor forældrene betalte i omegnen af 300.000 kroner alene for undervisningen. Det belastede jo så heller ikke det offentlige.

Hos os prøver vi med en næsten umulig undervisningsdifferentiering at tilgodese alle. Det koster naturligvis resurser.

Jeg er træt af at høre påstanden om verdens dyreste skole fremført igen og igen. Det er jo ikke bare et spørgsmål om at se på regnskabets sluttal og så at dividere med antallet af elever.

Forhåbentlig vi du se lidt nøjere på tallene og forudsætningerne for dem.

Forkortet af redaktionen