Debat

En politisk-ideologisk tilrettelagt skolekatastrofe

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tak til Søren Gellov for de mange citater i Folkeskolen nummer 4 fra mine indlæg. Hvis man virkelig kan se det kvalitative i udeltheden, der fagligt taber de svage og forsømmer de dygtige, og som er nødt til at gøre en dyd af at foregive, at den udvikler de bløde personlige kompetencer, der skulle gøre menneskeheden bedre, hvilket absolut ikke har sat sig noget spor i befolkningen indtil nu - ærgerligt er det jo, at den fortidige fagcentrerede realskole slap nok så heldigt fra den eksercits, som nutidens antiskole gør det - jo, så er statsministerens skoletanker (og mine med) selvfølgelig ukvalificerede.

Er det for øvrigt ikke symptomatisk, at hverken realskolen eller den niveaudelte skole nogensinde fik brug for at blive efterset af et rejsehold som det, der nu skal ud og se, om der da ikke kan opstøves nogle gode ideer til afbedring af en urørlig, tabuiseret, politisk-ideologisk tilrettelagt skolekatastrofe, som forskningen i al dens imponerende vælde ikke har kunnet bringe et hanefjed frem mod noget, der ligner et kvalitetsløft.

Redaktionen betragter debatten mellem Madsen og Gellov her i bladet for afsluttet for denne omgang.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler