I løbet af de sidste ti år har der været en tendens til, at der er opstået lærermangel rundt omkring i kommunerne. Der er mange årsager til det, men blandt andet den faldende status er en medvirkende faktor. Derfor er der efterhånden en del ikke-læreruddannede undervisere i folkeskolen.

I januar hørte jeg Anders Bondo Christensen tale om, at vi skal have en femårig læreruddannelse for at højne vores status. Logikken er, at jo længere uddannelse, jo højere status og dermed højere løn. I mine ører lyder det rigtigt.

Nu sidder jeg så og læser, at ikke-læreruddannede skal have tillæg efter fire, otte og 12 års ansættelse. Det har Anders Bondo haft som krav ved Overenskomst 08. Formanden for Fjordkredsen i Frederikssund Regitze Flannov bakker i Folkeskolen nummer 3 op om det og siger, at alle ikke-læreruddannede i kredsen får to trin, i det øjeblik de begynder på uddannelsen til lærer.

Det har fået mig til at regne lidt på lærernes lønninger. En uddannet lærer skal arbejde 29 1/2 år, før hun/han har tjent det samme, som en underviser uden læreruddannelse har. Har den ikke-uddannede underviser et kvalifikationstillæg på et løntrin efter fire, otte og 12 års ansættelse, skal den uddannede lærer arbejde i 36 1/2 år for at hente det tabte ind. Livslønnen for en uddannet lærer bliver altså lavere end for en ikke-uddannet underviser i folkeskolen, hvis de begge arbejder 36 1/2 år i skolen eller mindre, og begge får kvalifikationstillæg.

Derfor vil jeg spørge:

Hvorfor skal de uddannede lærere diskvalificeres? Er det ligegyldigt at uddanne sig?

Regitze Flannov siger, at man i Fjordkredsen får to løntrin (uddannelsestillæg), hvis man går i gang med en meritlæreruddannelse. Den lønpolitik er da helt hen i vejret. Er det lærerne, der skal betale for at uddanne lærere? For jeg går da ud fra, at de lønmidler, som nu bliver brugt på ikke-uddannede underviseres uddannelsestillæg, kunne have været brugt til at gøre lærernes lønstigninger større. Hvis pengene var brugt til det, ville de uddannede lærere få mere i løn, og dermed ville der være en pointe i at tage en læreruddannelse på Statens Uddannelsesstøtte.

DLF's professionsideal, hvor det er vores faglighed, der skal sikre os en god løn, hænger ikke sammen med virkeligheden, hvor ikke-uddannede undervisere bliver belønnet for ikke at uddanne sig.

Svar

Vi skal naturligvis sørge for, at det også lønmæssigt er attraktivt at tage en læreruddannelse, men det behøver ikke være i modstrid med, at alle medlemmer af DLF sikres en lønudvikling. DLF har gennem Lærernes Centralorganisation overenskomsten for alle, der underviser i folkeskolen. Det er jeg sikker på er en stor fordel for os alle sammen. Vi har derfor naturligvis også en forpligtigelse til at søge at forbedre overenskomsten for alle.

Lærere, der følger det almindelige kvalifikationslønforløb (lærere med læreruddannelse) fik den skalatrinsbestemte livsløn forbedret med 14,8 procent ved Overenskomst 08, derfor var der naturligvis også plads til forbedringer for de af vores medlemmer, der ikke har en læreruddannelse, uden at vi af den grund forrykkede balancen. Desværre ville arbejdsgiverne ikke acceptere vores krav på dette område (det var ikke mit krav, men DLF's krav vedtaget af kongressen).

Anders Bondo Christensen, formand for DLF