Debat

Test er altså et pædagogisk værktøj

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg, Dorte Lange, opfordrer mig i Folkeskolen nummer 4 til at kalde en skovl for en skovl, fordi Danmarks Lærerforening ikke mener, at de nationale test kan bruges som et pædagogisk værktøj. Hun siger, at testene skulle være myndighedernes - kommunalbestyrelsernes - mulighed for at se det, klassens lærere allerede ved, nemlig hvor dygtige eleverne er til de forskellige dele af faget.

Indlægget bygger på i hvert fald tre misforståelser:

1. Ekspert-reviewet har erklæret testene for uanvendelige som pædagogisk redskab.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Nej. Eksperterne kaldte det grundlæggende rigtigt at udforme de nationale it-baserede test som adaptive test efter den såkaldte Rasch-model. Og de sagde, at profilområderne (de emner, som de enkelte test er delt op i) opfylder det ønskede hovedformål med opdelingen, nemlig at give læreren en tilbagemelding på en måde, som læreren kan relatere sin undervisning til. Reviewets meget tekniske passus om, at kravet om en endimensionel skala til en vis grad reducerer testenes værdi som diagnostiske test, betyder blot, at testene ikke kan teste alt. Det har jeg heller aldrig påstået - de skal suppleres af anden evaluering.

2. Testene er ubrugelige for lærerne, fordi de ikke har samme indhold.

Nej. Pointen med de adaptive test er, at de skal rumme udfordringer for alle elever - både de stærkeste og de svageste. Derfor er der ingen elev, der vil få præcis den samme test, og læreren vil derfor få et nuanceret billede af både de dygtigste og de mindre dygtige elever. Men resultaterne er sammenlignelige på grund af testmetoden. Testene retter sig selv, og læreren kan få adgang til et utal af oplysninger, som kan bruges til at vurdere, hvor der er behov for at sætte ind.

3. Testene er primært udarbejdet af hensyn til kommunernes kontrol med lærerne.

Nej. Det står krystalklart i forarbejderne til folkeskoleloven, at testene er et pædagogisk værktøj. Kommunerne får resultaterne - det skulle da lige mangle - men de er fortrolige og må ikke bruges til at rangordne skoler med.

Jeg vil gerne kalde en skovl for en skovl, men jeg bliver altså ved med at kalde testene for et pædagogisk værktøj.