Vi lever i en tid, hvor ingen tør opdrage eller påtage sig autoritet. Hvis skolen/lærerne skal genvinde respekten, er det nødvendigt, at man tør stå frem og vedkende sig sin professionalisme - eller som denne bogs budskab er - at turde lede.

"Børn vil have tydelige voksne, som ikke lader sig manipulere med. Men som er i stand til at sætte tydelige grænser. Når det sker, oplever børn, at de føler sig værdsatte og trygge. Hvis læreren ikke optræder som en tydelig leder, påtager en eller flere af eleverne sig lederrollen".

Det budskab er der i princippet ikke noget nyt i, det nye er blot, at vi nu tør sige det igen.

Lærerne har mistet respekt ved ikke at turde være en "autoritet" - og ved at tro, at det blandt andet handler om at lægge mere ansvar over på eleverne.

Det er imidlertid læreren, der er den professionelle. Det er hende, der ved noget om undervisning, som har den faglige baggrund og som ved, hvordan samværet skal være.

Et norsk forlæg er grundlaget for denne lille bog, som beskæftiger sig med, hvorfor og hvordan læreren nødvendigvis må være leder i og for klassen.

I en kort og meget konkret form eksemplificeres, hvordan man som lærer kan blive en tydelig autoritet i klassen. Hvordan man skaber et godt tillidsforhold til eleverne, og hvordan man motiverer dem til læring.

Hvordan sætter man grænser, og hvad gør man, når eleverne opfører sig uacceptabelt?

I arbejdet med at opbygge gode holdninger i en klasse er det vigtigt, at klassen har fælles ejerskab til oplevelser, holdninger og spilleregler. Et godt råd er at indføre mange "positive fælles elementer" som: "Oplevelsen af at det lykkes", "ros og anerkendelse", "udtrykke positive forventninger til elevernes opførsel", "anerkendelse, mens andre hører på det" og "kun korrektioner og irettesættelser på tomandshånd" - og så "fremhæve det positive og ikke det, der er galt".

Den gode klasseleder er tydelig og benytter de "gyldne øjeblikke" til at få gode relationer til eleverne.

Den personlige kontakt med eleverne betyder meget, ligesom de fælles oplevelser gør det.

Altså en fin lille meget konkret og inspirerende bog.

Dens synspunkter er bestemt ikke revolutionerende, men der bliver sat ord på det, vi godt ved er rigtigt, men som i en årrække har været tabu.