Som et resultat af den nugældende overenskomst er der sket en reduktion i det antal timer, der er tildelt de lærere, der søger om aldersreduktion i det skoleår, hvor man fylder 60.

I de sidste år inden de 60 så jeg med længsel frem til at blive 60.

Overgangen med ekstra forberedelsestid, som det hed for den nuværende overenskomst, var, som fik jeg et nyt liv. Bortfaldet af cirka fire undervisningstimer om ugen føltes som en stor lettelse, og jeg kunne fortsætte med glæde i jobbet.

Da jeg har oplevet betingelserne under den forrige overenskomst og overgangen til den nuværende, må jeg sige, at læreren på ingen måde har fået fordel af den nuværende overenskomst, tværtom.

Som 63-årig oplever jeg, at reduktionen har reduceret (frataget) den ekstra forberedelsestid med cirka 50 procent.

For tiden tales der meget om, at de nyudannede lærere forlader folkeskolen i et hidtil uset stort antal. Det må give DLF stof til eftertanke.

Måske var det klogeligt at arbejde meget kraftigt på at skabe en seniorpolitik, som kunne give de ældre lærere nogle rimelige arbejdsbetingelser. Derved var det nok muligt at få flere til at fortsætte, også efter de 60. Lærermanglen kunne reduceres.

Knud Erik Pedersen

Storring

Svar på leder

Sidste uges leder i Folkeskolen angriber de partier, der støtter, at vi på sexchikaneområdet går over til delt bevisbyrde. Jeg bliver også anklaget for ikke at mande mig op til andet end at henvise til Margot Torp og hendes korte bemærkning. Men en gang imellem er det sådan, at selv en socialdemokrat skærer argumenterne så præcist ud, at der egentlig ikke er andet at tilføje end: 'enig'.

Men lad mig kort repetere baggrunden og argumenterne for at indføre delt bevisbyrde:

En typisk sexchikanesag ført ved retten er en sag, hvor en mandlig arbejdsgiver krænker en kvindelig ansat.

Det er arbejdsgiveren selv, der har pligt til at påse, at det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden fungerer. I tilfælde af anklage om sexchikane er det dermed krænkeren selv, der har ansvaret for arbejdsmiljøet.

Det er meget svært for kvinden at bevise en sag om sexchikane, når hun står helt alene med bevisbyrden.

Offeret vil ofte blive mødt med mistanke om, at hun selv har været skyld i krænkelsen, og derfor ender sexchikanen ofte med, at den udsatte ansatte søger væk fra arbejdspladsen - uden at anmelde sagen.

Og vær så opmærksom på, at der vil blive tale om delt bevisbyrde - ikke omvendt bevisbyrde, hvilket var det, Pia Christmas frygtede. Hendes protest gik ikke specielt imod den delte bevisbyrde, for som hun har sagt: Det er allerede retspraksis i dag.

Det, hun frygtede, er, at vi ender med omvendt bevisbyrde. Skulle vi bare antydningsvist ende der, skal jeg være den første til at tage initiativ til endnu en lovændring.

Begrundelse/forsvaret for den delte bevisbyrde er:

Det er tale om en svag part og en stærk part, som vi vil give lige muligheder ved at dele bevisbyrden:

Det er stadig et krav, at kvinden og anklageren skal kunne sandsynliggøre, at anklagen er rigtig.

Arbejdsgiveren skal ikke bevise sin uskyld, men sandsynliggøre den.

Som en jurist sagde til mig forleden: 'Vi jurister er meget konservative og dermed bange for at ændre på principper. Og så har vi en fordel: Det er altid klart lettere at argumentere for, at man ikke skal ændre noget. Det kan være meget sundt, men kan ogsåvære en unødvendig forhindring for at imødekomme ligestillingstiltag for den svage part'.

Og dommerne i dette land er hverken købte eller sindssyge. Derfor vil der selvfølgelig i bevisbedømmelsen blive krævet et ikke ubetydeligt bevis for, at der overhovedet har fundet noget sted.

Anders Samuelsen

arbejdsmarkeds- og ligestillingsordfører, Det Radikale Venstre

Svar

Det handler ikke kun om forholdet mellem arbejdsgiver og ansat, som Samuelsen forsøger at få det til at se ud som ved at tale om 'en typisk sexcikanesag'. I bemærkningerne til forslaget står der, at loven også skal gælde uden for arbejdsmarkedet, og som eksempel nævnes forholdet mellem elev og lærer.

Delt bevisbyrde kan blive den glidebane, der åbner for flere atypiske sager. Også det bør Folketinget se grundigt på inden endelig vedtagelse.

Thorkild Thejsen

redaktør