Hvis man har et behov for at tro, at folkeskolelærere er de klogeste og har de rigtige og fyldestgørende svar på samfundets problemer, er Folkeskolens ledere velegnet læsning. På udpræget skolemestermaner taler man ned til folk, som man hellere burde gå i dialog med.

Den 29. oktober var det tre 'ledende' socialdemokrater, der fik at vide, at de ikke fattede en brik af det hele.

Og dygtig er han, redaktøren. Han kan det der med sproglige nydannelser: 'afviklingschef' og 'afdannelse' - ej, hvilket niveau!

Historien har sin baggrund i et diskussionsoplæg til en konference i nordisk regi om velfærd. Oplægget lægger stor vægt på uddannelsesstrategier i forhold til de svage grupper, som er mest udsat for udstødning fra arbejdsmarkedet. Samtidig understreger man vigtigheden af opkvalificering af alle grupper på alle niveauer.

Det, der giver en forvridende overskrift i Information og efterfølgende hidser Folkeskolens redaktør op, er nogle overvejelser om det rimelige og hensigtsmæssige i de krav, der stilles til teoretisk og 'bogligt' svage grupper.

Det mest kontroversielle udsagn må være, 'at uddannelse også kan virke som sorteringsmekanisme' (i negativ forstand).

En utænkelig tanke for en folkeskolelærer, der har placeret sig i et elfenbenstårn behageligt på afstand af virkeligheden og de mennesker, han åbenbart føler sig som formynder for.

Lad os være helt konkrete. En 'bogligt' svag dreng på 16 år vil gerne være elektriker. Han har glædet sig til at komme i gang med praktisk arbejde. Han har et godt håndelag. Han kommer på teknisk skole. Der møder han høje teoretiske krav og krav om almen uddannelse. Han kunne være blevet en god 'huselektriker', fordi almindeligt monteringsarbejde ikke kræver det store teoretiske overblik, men naturligvis skal han ikke være el-installatør.

Eller hvad med den ordblinde pige, der gerne vil være damefrisør. Hun har længe været skoletræt og har problemer med selvtilliden. I praktik viser hun talent for frisørfaget, men på teknisk skole møder hun krav, som giver hende store problemer.

Der er faktisk tale om 'uddannelsessnobberi', når man til visse grupper stiller krav om færdigheder, der ikke er brug for i den praktiske virkelighed, færdigheder, som de ikke kan leve op til, og som derfor forhindrer dem i at få et arbejde, de ellers kunne have det godt med.

I øvrigt - hvem kan egentlig tillade sig at fortælle voksne mennesker, hvad de skal beskæftige sig med og interessere sig for ud over deres 'fag' - som betingelse for at få arbejde?

Jeg har som folkeskolelærer i 39 år været stolt af og forsøgt at leve op til folkeskolens krav om at give danske borgere en bred almen uddannelse, der giver dem muligheder for at være bevidste og aktive borgere i et demokratisk samfund; men efter at have været klasselærer med dansk og orienteringsfag i næsten utallige 8., 9., 10. klasser og samtidig undervist i specialklasser står noget fundamentalt og overfladisk set banalt tilbage. Hvis ikke kravene passer til de mennesker, du har med at gøre, bliver resultatet dårligt.

Jeg har ingen grund til at tro, at de tre socialdemokrater ønsker at skabe en 'almen underklasse', men jeg mener, de rører ved væsentlige problemer, som bør diskuteres og analyseres alvorligt.

Det er i orden, at redaktøren reagerer på noget, han mener, går i en forkert retning, men det er ikke i orden at bygge en nedladende argumentation op på en forvreden fremstilling. Hvad værre er, en sådan 'debatform' er skadelig for foreningens muligheder for en konstruktiv dialog.

Måske skulle redaktøren på et udviklingskursus i social indsigt og takt og tone.

Tage Sand Kirk

Skive