Stig Petersen fra Kokkedal efterlyser i sidste nummer af Folkeskolen flere ny løn-forklaringer fra hovedstyrelsesmedlemmer. Blandt andre fra mig.

Hermed et par uddybninger:

Med udtrykket 'fornuftig lokal variation' tænker jeg først og fremmest på funktionsløn.

Fra de gode gamle dage fra før tiden med 80'ernes lærerarbejdsløshed og 90'ernes arbejdstidsaftale kender vi i kredsene meget til lokale honorarforhandlinger. I min egen arbejdskommune, Gladsaxe, har vi i kredsen således helt tilbage fra 60'erne og 70'erne aftalt både tid og honorarer for masser af lokalt iværksatte udviklingsarbejder. For eksempel havde vi rådgivningslærerordninger med væsentligt bedre vilkår end dem, de senere landsdækkende ordninger for skolevejledere gav. Nogle år senere kom så ordninger for udvidet vejledning for de unge, som havde brug for det, efter at de havde forladt folkeskolen. Også dem aftalte vi vilkårene for lokalt.

De fornuftige muligheder i lokale variationer ser jeg i, at det kan være ret og rimeligt at honorere efter arbejdets art og omfang, der jo som bekendt varierer i forhold til blandt andet politiske prioriteringer. Og løftestangsmulighederne ser jeg i begavet brug af konkurrencemekanismen mellem undervisertillæg og funktionstillæg og gennem vekselvirkning mellem centralt og lokalt aftalte tillæg. De nuværende centralt aftalte funktionslærertillæg på omkring 1.000 kroner om måneden kunne vi så søge at fastholde som et centralt fastsat minimum, som vi efterhånden skulle prøve at få op, i takt med at gennemsnittet hæves.

Lignende muligheder for at lave en offensiv lønstrategi ser jeg faktisk også i kvalifikationslønnen. Ikke mindst når de pædagogiske diplomprøver slår igennem - og især hvis vi kommer nærmere en aftalt ret til efteruddannelse for alle. For variationerne på det område er dybt ufornuftige.

Med hensyn til dit 'jeg er sikker på, at vi er mange, der er skuffede over dit forsøg, Jørgen, på at fastholde den 'store' lønpulje' vil jeg godt slå fast, at det ikke er guldet som sådan, der blænder mig. Men aftalen om lønsumsgarantien har vi som medlemmer af Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte indgået for hele det kommunale område i 1997. Hvis vi lærere derfor ikke kan komme til at gøre brug af vores del af den aftale, mens de andre haler ind på os blandt andet for 'vores' penge, ja, så er det, at jeg frygter, at principfastheden i lærerrækkerne kommer på alvorlig prøve. Også derfor er det, at jeg synes vi er forpligtede til at afsøge mulighederne for at lave en lærerlønsmodel - i tide. Netop for at undgå 'samarbejdsnedbrydende, fagforeningsfjendske nyskabelser', som vi er flere end dig, der frygter.

Så min 'på den ene side/på den anden side'-argumentation går altså ud på, at jeg på den ene side gerne vil fastholde vore nødvendige solidariske idealer, men på den anden side både ser fornuft og snusfornuft i at ændre nogle af lønformerne netop for at kunne bevare dem. Altså idealerne.

Jørgen Stampe

medlem af

DLF's hovedstyrelse

Redaktionen betragter debatten mellem Stig Petersen og hovedstyrelsen som afsluttet.