Debat

Bak op om kongressen

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Postvæsenet har travlt i denne tid med at rundkaste diverse skrivelser fra Danmarks Lærerforening (hovedforening, amtskreds, lokalkreds) og Danmarks Skolelederforening til skoleledere over det ganske land.

Skrivelserne handler alle om lærerkongressens beslutning om skoleledernes organisering i Danmarks Lærerforening i fremtiden.

Undertegnede skoleledere finder kongressens beslutning tilfredsstillende fordi:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

- den indfrier de krav en række ledere har stillet til DLF.

- beslutningen udtrykker en samarbejdsvilje og respekt for rollefordelingen.

- ordningen evalueres efter en treårig periode.

Undertegnede ønsker ikke at fraskrive sig medlemskabet af Kreds 91, fordi:

- vi har haft særdeles gode erfaringer med det lokale samarbejde i Kreds 91.

- vi har fortsat stor tillid til vores kredsformand Anders Bondo Christensen.

- vi ønsker at fastholde tilknytningen til den lokale kreds som samarbejds- og sparringspartner omkring skolens udvikling.

Kongresbeslutningen er efter vor opfattelse udtryk for vilje til at holde samling på lærere og ledere i DLF, skønt kræfter i både DLF og Skolelederforeningen i de seneste år har arbejdet på en adskillelse.

Vi opfordrer kollegerne til at bakke op om kongresbeslutningen.

Svend Erik Andreasen, Anne Brudvig, Michael Pedersen, Jens Sylvest Petersen,

Paul Kjærgaard, Ole Stisen,

Viggo Vandkær Thomsen, Frands Christensen,

Svend Frehr, Peter Henriksen, Ib Holm, Arne Sørensen

skoleledere i kreds 91