Forskningschef Charlotte Rønhof, Dansk Industri, har ret i, at enhedsskolen i sin nuværende form ikke har formået at bryde den negative sociale arv tilstrækkeligt effektivt. Og hvis hun, al empirisk viden om sagen til trods, virkelig mener, at problemet skyldes enhedsskolen, og at det bør søges løst ved genindførelse af niveaudeling, er det da også en ærlig sag. Men det er både citatfusk og begrebsforvirring, når Charlotte Rønhof i Folkeskolen nummer 47 beskylder mig for at kritisere Dansk Industri for at ønske mere undervisningsdifferentiering. Det har jeg aldrig gjort. Jeg har kritiseret dem for at have rod i skolebegreberne. At undervisningsdifferentiere betyder at give eleverne frihed til at gå forskellige veje til det fælles mål. Det, Dansk Industri og en del andre med solid forankring til højre for midten ønsker, hedder i skolens terminologi elevdifferentiering. Her sorteres eleverne i grupper efter standpunkt, og fællesskabet opgives definitivt.

Og det nytter da slet ikke noget, at Charlotte Rønhof henviser til den finske skole. Den er netop en enhedsskole uden niveaudeling, domineret af lærerstyret klasseundervisning og med verdensrekord i specialundervisning. Hvis vi kan lære noget af Finland, er det altså nærmest det modsatte af, hvad Charlotte Rønhof og Dansk Industri tror.

Udenforståendes engagement i skoleanliggender er velkomment. Men Dansk Industris analyse af folkeskolens situation er præget af manglende indsigt i en grad, der nærmer sig det uansvarlige. At det samme i vid udstrækning gør sig gældende i skolens øverste politiske ledelse, legitimerer på ingen måde vrøvlet. Det gør kun sagen endnu værre.