Med den seneste voldsomme debat om bogserien "Os og kristendom" er det med det skærpede blik, at jeg nu nærlæser lærervejledningen til undervisningen i 7.-8. klasse. Tidligere skrev jeg om grund­bogen, at alt er ved det gamle, og det er det i og for sig også. Men som noget nyt er der bagest en ræk­ke forskellige prøveoplæg til afprøvning af den to timer lange skriftlige prøve, som eleverne kan bli­ve udsat for efter 9. klasse.

Og man skulle næsten tro, at forfatterne allerede vidste, at der ville blive diskussion af seriens fremstilling af andre reli­gi­oner samt af ytringsfrihed og fordomme. Det nævnes, at Muhammed også havde respekt for andre, og at islam er en tolerant religion, og at den er imod terror. Desuden er det en bog for unge i puberteten, så der er et afsnit om identitet: Hvem er jeg? - og et afsnit om sandhed, der på mange måder sidestiller de for­skellige religioner.

Men, men, men bogen er stadig meget traditionel i sin op­bygning med oprems­ning af en masse faktuelle oplysninger, der kan virke kedelige og uengage­rende på eleverne. Der er meg­et religionshistorie og kirkehistorie i bogen, og det kan være både godt og mindre godt. Variation havde været bedre.

Skal jeg være rigtig kritisk, kan jeg hænge mig i to formuleringer i lærervejledningen, side 10 og 11, hvor der står: "Når de fleste danskere er kristne, hænger det sammen med, at de er født i Danmark, og at deres familier har boet her i generation efter generation". Hvad skal vi stille op med vore tredje- og fjerdegenerations-muslimer? Og hvad skal jeg med en formulering om, at islam som religion hævder, at den sidder inde med sandheden om Gud og mennesker? Er det en værdiladning, I hævder? Og at der på side 36 står om den betydelige indvandring og den manglende integration og evne til at lære dansk? Tja, man kan finde meget, hvis man leder specielt efter det. Personligt er jeg stadig ikke begejstret for bogserien, men har hørt, at der skulle være konservative kredse, der godt kan lide solid boglig og traditionel undervisning. Døm selv!