Debat

Stem på havkatten - igen

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Peter Hess stillede for første gang op til hovedstyrelsen i 1999 og blev valgt under mottoet »Stem en havkat ind i hyttefadet«.

Og havkatten har været meget aktiv i det hyttefad.

Peter har arbejdet for at få opsagt arbejdstidsaftalen, den blev som bekendt opsagt i forbindelse med Overenskomst 02. En ny aftale skal sikre sammenhængen mellem undervisning og de andre opgaver med et maksimum på undervisningsdelen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Kampen mod Ny Løn har været en anden af hans mærkesager. Vi skal have et lønsystem med centrale lønforhandlinger, der sikrer den enkeltes reallønsudvikling, og forlodsfinansieringen skal afskaffes.

Det er Peters helt klare holdning, at pædagogiske festtaler og alle hurra-ordene kun er noget værd, hvis der samtidig tilføres resurser, der sikrer lærerne ordentlige arbejdsvilkår og rammer.

Derfor har han været meget engageret i hele debatten om rummelighed og har været med til at udforme notatet fra DLF om »Fælles rammer«.

DLF har fået ny formand med større gennemslagskraft og er på vej væk fra at være flin­ke­skole­elev til at blive en handlekraftig fagfor­ening. Den linje vil Peter støtte konstruktivt, men med sin sunde kritiske sans i behold.

Derfor skal Peter Hess fortsat være i hovedstyrelsen.