Ebbe Danø skriver i Folkeskolen nummer 47 om det nuværende lønsystem, at det skal laves om. Vi er også enige om udmøntningspligt. Så langt så godt.

Jeg er klart modstander af et lønsystem, der bygger på skolelederens kompetence til at afgøre, hvilke opgaver på skolen der er vigtige nok til at udløse løntillæg, og hvilke opgaver der ikke skal. Vi er nødt til at betragte læreropgaven, skolens opgave, som et samlet hele. I oplægget til arbejdstidsaftalen og i professionstankegangen har vi i DLF fremstillet lærerarbejdet på den måde. Kvaliteten i den daglige undervisning er dybt afhængig af, at alle andre funktioner fungerer, og at der er tid og ordentlige rammer til opgaverne. Det gælder samarbejdet med kolleger og med forældre, forberedelsen af undervisningen, at der er styr på faglokalerne, at der sidder kreative folk på skolen og udtænker ideer. I hele den sammenhæng er et mere individuelt lønsystem komplet uanvendeligt. Det passer ikke til den måde, jeg mener vi skal holde skole på. Opgaverne er til en vis grad forskellige fra skole til skole, og man må som skole afgøre, hvilke opgaver der skal prioriteres højere end andre. Her har ledelsen og skolebestyrelsen selvfølgelig en rolle at spille i samarbejde med lærerne. Men det har efter min bedste overbevisning ikke noget med lønsystemet at gøre og skal ikke have det.

Der er mange forskellige måder at være lærer på. Der findes også lærere, der ikke trives i jobbet eller ikke magter at fylde pladsen ud. Det hverken kan eller skal vi klare ved at give dem mere eller mindre i løn. Derimod bør der satses langt mere på personaleledelse, en ordentlig personalepolitik i kommunen og på skolerne herunder målrettet efteruddannelse.

Folkeskolen betragter debatten mellem Ebbe Danø og Gordon Ørskov Madsen om dette emne for afsluttet.