Der er taget hul på en diskussion om opgavefordelingen af paragraf 20.1- og 20.2-elever her i bladet. Det er tiltrængt. Jonatan Schloss fra KL og Peter Hess-Nielsen fra DLFs hovedstyrelse drøfter rummelighed, stigningsfrekvens, og Jonatan Schloss kommer med det ofte sete forslag, at kommunerne skal overtage paragraf 20.2-undervisningen et forslag, der ikke for nuværende kan matche amternes faglige ekspertise på specialskoleområdet! Der er i de fleste tilfælde ikke »kundegrundlag« til, at en kommune kan løfte denne opgave på en hverken økonomisk eller fagligt forsvarlig måde.

Peter Hess-Nielsen problematiserer de manglende klare mål for, hvem der har hvilke opgaver i forhold til undervisningen af disse børn. I Københavns-området har dette cirkus spillet mellem amt og Foreningen af Kommuner i Københavns Amt haft mange børn i manegen, og der har været skåret flere opgaver væk, med henvisning til at det var andres opgave, uden at sikre, de andre påtog sig den. En praksis, der har de offentlige budgetter som vindere og de allersvageste børn som tabere.

For os, der har opereret i dette »undervisningssektorens Wild West« gennem flere år, er det uforståeligt, at ministeriet ikke, som tilsynsførende, griber ind og får skabt reel afklaring af, hvem der skal udføre hvilke opgaver.

Mange mener, Strukturkommissionen løser alle problemer, men det tror jeg ikke på. Det ligger ikke i kortene, at kikkerten skal fjernes fra Undervisningsministeriets dårlige øje og sættes foran det øje, der kan og vil se amter og kommuner efter i sømmene og dermed sikre, at opgaverne løses.

Peter Hess-Nielsens overskrift »Løb bare fra ansvaret« bør også rettes indad i DLF. Han, Per Sand og Niels Christian Sauer har uden held søgt at rejse debat om forholdene på specialområdet. Jeg kunne ønske, at flere tog ansvar for dette felt også efter valget til hovedstyrelsen.

Jeg foreslår, at DLF retter henvendelse til ministeriet for at få afklaret lovligheden på området. Er ministeriet fedtet så meget ind i regeringens prioritering af sygehuse på blandt andet undervisningsbudgetternes bekostning, må alternativet være Ombudsmanden!

Tænd denne fuser igen. Det er kun lunten, der er sjasket til.