Så gjorde regeringen det igen. Ideologisk funderede besparelser i en sen nattetime. Denne gang var det så Fagbevægelsens Ulands­se­kretariat, det gik ud over. I den samme nattetime nedlagde man også Kaospiloterne i Århus, på trods af at også dette initiativ har været velfungerende. I samme åndedrag gav regeringen og dens støtteparti flere penge til Dyrenes Beskyttelse.

Tilfældigt? Nej, på ingen måde.

Det er desværre ikke første gang, at vi oplever besparelsen i ulandsbistanden. Først tog regeringen 1,5 milliarder og gav til sygehusene. Regeringen påstod ganske vist, at det var en engangsbesparelse, men vi har i de efterfølgende år desværre konstateret, at engangsbesparelsen bliver gentaget år for år. Siden da har regeringen fremlagt såkaldte strategier for dansk udviklingsbistand, som i virkeligheden er dårligt camouflerede undskyldninger for besparelser. Ordene »prioritering« og »modernisering« anvendes efterhånden kun i regeringens terminologi, når der skal spares penge.

Desværre oplever vi et nyt fæ­nomen i disse år. Nemlig politisk og ideologisk motiverede dagsordener på områder, der ellers normalt har været holdt uden for smålige, partitaktiske manøvrer. Bent Jensen skal nu forske i Gulag og koldkrig, mens Bjørn Lomborg skal forske i miljø. Og på ulands­området skal ulandssekretariatet nedlægges, ligesom vi sikkert må forvente, at projekter og institu­tioner, der måske er kritiske i forhold til magthaverne, også må holde.

Ud over den generelle besparelse på ulandsbistanden, der betyder, at Danmark i løbet af få år er nede på 0,8 procent af bruttonationalindkomsten i ulandsbistand, kan vi altså også forvente en klar politisk styring. Dermed kan vi sandsynligvis skyde en hvid pil efter projekter, der ikke nødvendigvis taler regeringen efter munden.