Debat
Nødvendigt med nyorientering
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Alle medlemmer opfordres af fremtrædende talskvinde- og mand til at give bud på DLFs fremtidige skolepolitik. Svar frem for spørgsmål. Ledelsen opfatter de netop kongresvedtagne professionsidealer som vejen til ny arbejdstidsaftale og genskabelse af tillid til DLF internt og i offentligheden. Nu skal den negative holdning over for lærerne og foreningen vendes. Lærerhadet i Skole og Samfund - man skulle tro, at det kvalificerer til topposter i organisationen - kommer så frem i organisationens forkvinde, som med udgangspunkt i norske undersøgelser konstaterer, at fem procent lærere mobber eleverne. DLF-svaret i første omgang lød: Vi kender ikke tallene i undersøgelsen, er det rigtigt, godtager vi det naturligvis ikke, men tvivler. Mere spørgende end besvarende. Giver ikke den store tillid i befolkningen og DLF-medlemsflokken. Skal foreningen i mediebilledet fremstå med kraft, nytter det kun at gå til modangreb og erobre diskussionen og ikke lade sig presse i defensiven af et populistisk, opmærksomhedssøgende Skole og Samfund.
Folkeskoleforliget udløste rygmarvssvar så sikre som amen i kirken. DLF-toppen i Århus gav forliget fingeren. Fælles mål ødelægger det, fordi børns forskellighed betyder, at de skal nå noget forskelligt, siger en forarget Århus Lærerforening. Netop, de fælles mål nås aldrig af alle, men flere i den efterhånden noget reducerede midtergruppe vil blive vakt til live for at kunne nå længere fagligt. Nu er det hverken Fanden eller specialundervisning, der overlades de sidste, for den almindelige undervisning og niveauet i den basale, nødvendige fagrække får et løft, der smitter af på de fagligt svage, som bestemt kan have problemer med at opfylde de opstillede mål, men så må de nå delmål i denne nødvendige opfyldelse af faglige mål til brug for tiden efter folkeskolen. Og dr. pæd. Steen Larsen konstaterer lærerfjendsk, at skoleforliget ikke er nogen modernisering, for eleverne sidder stadig 'i cirka 80 procent af tiden i klasseundervisning og lytter til, at lærerne fortæller, hvad der står i bøgerne'. Pædagogisk doktor mener, at fagligheden først styrkes, når personlige kompetencer er på plads. Det akademiske bud på fremtidig skolepolitik. DLF må tage et opgør med pædagogisk skrivebordsarbejde, det er et bud på nødvendig nyorientering
Torben Thomsen
Aars