Ordene 'Al magt' til staten prydede forsiden på Folkeskolen nummer 46 på baggrund af regeringens folkeskoleudspil. Efter socialdemokratisk mellemkomst er der sket visse justeringer. Nu bør ordene være 'Næsten al magt til staten'. For selv om der skete justeringer, og regeringen droppede årsmålene, har man opretholdt statsligt fastlagte, nationale trinmål, og som noget nyt skal kommunerne udarbejde beskrivelser af, hvordan læreren når trinmålene. Trædesten er det blevet kaldt. Vi har i forvejen vejledende læseplaner. Hvad skal lærerne, kunne man med rette spørge. De skal åbenbart gøre det, de får besked på. Lærernes selvstændighed og ansvar svækkes. Til gengæld bliver statens rolle via Undervisningsministeriet langt stærkere. Et brud på mange års folkeskolehistorie.

Hvordan kunne det gå til, at der er indgået et folkeskoleforlig med et sådant indhold. For det første blev folkeskolen taget som gidsel i en intern strid mellem de to regeringspartier, hvor Det Konservative Folkeparti ville profilere sig. For det andet var Socialdemokraterne tilfredse med at få få indrømmelser for at komme med i et forlig, vel vidende at det ville betyde, at de måtte gå enegang i forhold til Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre. En enegang, der var et brud på den hidtidige forståelse mellem Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre på dette område. For det tredje var DLF åbenbart så optaget af, at der ikke blev et snævert forlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at man havde tilkendegivet, at man ville være tilfreds med noget i retning af det, der også blev slutresultatet.

Det gjorde, at hverken Socialistisk Folkeparti eller Det Radikale Venstre kunne stille noget op, da vi blev præsenteret for en aftale, der havde tilslutning fra både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Vi kunne højst være med til at rette nogle kommaer. Men hvis det er den rolle, man skal have i politik, kan man lige så godt nedlægge sig selv. Socialistisk Folkeparti er ligesom Det Radikale Venstre inderligt imod den statsliggørelse af skolen, der nu finder sted. Det troede jeg også, at Venstre og Socialdemokraterne samt DLF var.

Det værste ved VOKS-forliget om skolen er statsliggørelsen. Men der er også en del andre problemer, for eksempel omkring den rummelige skole. Dertil kommer, at det er helt uforståeligt, at der skal være mindre tid til klassens tid, og at samfundsfag skal miste en time om ugen. Er samfundsfag mindre vigtigt i 2002 end i 1993?

Med forliget har Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti sikret sig imod, at der sker afgørende ændringer på folkeskoleområdet, selv om VOK-partierne mister flertallet efter et valg. Det er socialdemokratisk deltagelse garant for. Det kan godt være, at den socialdemokratiske deltagelse i skoleforliget ikke betyder 'al magt til staten', men det betyder 'næsten al magt til staten', og det betyder, at Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti også har sikkerhed for dette fremover, selv om VOK-partierne ikke har flertallet i Folketinget.

Aage Frandsen

uddannelsesordfører for Socialistisk Folkeparti