Det er der vist desværre ingen tvivl om: Det skal du og jeg, hvis du vel at mærke er lærer.

Vi har fået et nyt folkeskoleforlig, og så skal vi vel alle være glade, eller skal vi? Når der nu skal være gilde i form af flere timer til eleverne, er der jo også nogen, der må betale regningen. Kommunerne har bestemt ikke spenderbukserne på, og regeringen har jo indført et skattestop.

Lur mig, om vores modpart endnu en gang ikke tager en vis legemsdel på os, det har de med succes gjort adskillige gange uden at møde modstand fra en standhaftig fagforening.

Der mangler uddannede lærere, men så må vi vel bare finde os i at få flere husmødre, håndværkere, ingeniører og andet godtfolk ind som nye kolleger. Men hvornår nås smertegrænsen? For at citere Carsten Roursgaard, formand for Danmarks Lærerforening i Stenløse og Ølstykke: 'Jeg får flere og flere henvendelser fra lærere, der oplever det som et problem, at de skal oplære de ikke-uddannede lærere'.

Og mon vi ikke skal til at undervise endnu flere timer for at løse problemet? Jeg vil næsten tage et væddemål på svaret.

Vi menige medlemmer af DLF skal bestemt ikke vente hjælp af vores kære, ineffektive fagforening. En fagforening, som stiller sig tilfreds med en lønstigning på 1,2 procent. Hvorfor ikke fremover opgive den i promille, så ser tallet pænere ud?

Bare til en lille sammenligning: Jeg får som lærer på slutløn med knap 30 års undervisningserfaring 25.000 kroner i løn om måneden, en løn, man ifølge min søn kan få på NOVO som pakker, når man lige har forladt gymnasiet.

Det kunne være rart for en gangs skyld at få svar af vores formand, men jeg har lagt mærke til, at hver gang der har været kritik i bladets spalter af vores løn- og arbejdsforhold, så mødes det af larmende stilhed fra vores formand og bestyrelse.

Jesper von Staffeldt Jægerspris