DLF har afholdt kongres. På kongressen har man talt om retningslinier for samarbejdet mellem kreds og en lokal afdeling af Lederforeningen og om Lederforeningens organisatoriske placering i DLF - sidste emne med underoverskriften: 'rummelighed - synlighed - selvstændighed - interessevaretagelse'.

Alt sammen meget godt! Og jeg har forstået, at kongressen var enig, der var ikke meget debat.

Men hvad besluttede kongressen? Kom man Lederforeningen i møde? Er der tegn på, at Lederforeningen bliver en selvstændig fagforening for alle skoleledere? Svarene kort: ingenting - ja - nej!

Kosmetiske ændringer - Lederforeningen er stadig underlagt DLF's og de lokale kredses nåde og barmhjertighed. Et centralt punkt var aftaleretten. Hvad blev besluttet: 'Kredsen varetager aftaleretten. . .' - 'Den lokale afdeling af Lederforeningen tilbydes repræsentation. . .' - 'Det anbefales, at mødereferater/aftaleresultater underskrives af alle kredsens deltagere i forhandlingerne'.

Ja, man kom Lederforeningen i møde, i den forstand at repræsentantskabet ikke på forhånd havde lyst til at tage en konfrontation med kongressen og derfor ikke ville stille for store krav - af taktiske grunde! Sandelig en forening med en markant profil!

Og nej - Lederforeningen bliver ikke en selvstændig fagforening for alle ledere. For man tør ikke slippe forbindelserne til DLF, man tør ikke stille krav, man tør ikke tage kontakt til Danmarks Skolelederforening - tænk hvis man træder nogen over tæerne.

Jeg har arbejdet i Lederforeningen i nogle år, ikke godt og ikke meget, men alligevel lidt. Jeg havde store forventninger til kongressen. Nu ville der ske noget, vi kunne rette ryggen og begynde at opbygge en handlekraftig, faglig organisation på egne præmisser.

Vi har brug for en forening, der uden tøven repræsenterer lederne, der forstår og anerkender ledernes arbejdsvilkår, der ved en eventuel konflikt mellem leder og lærer stiller sig entydigt på lederens side. I dag skal samme forening repræsentere begge parter - hvem vil sidde tilbage med sorteper i det spil?

I kongressen i 1991 udtalte Martin Rømer, at DLF ikke stillede op til 100-meter-løb for folk uden stedsans. Lederforeningen har lige accepteret de konkurrencebetingelser sat af DLF 2001. Lad os håbe, der er nogen tilbage, der gider løbe.

Allan Christensen

Lederforeningen, kreds 134