En pension på 77 procent af slutlønnen lyder ikke dårligt. Det er, hvad en overenskomstansat, der efter 40 års ansættelse går på pension i år, kan forvente. I hvert fald hvis vedkommende i de 40 år har været i PFA Pension og haft et lønforløb, som nogenlunde ligner en lærers. Til sammenligning får en tjenestemand ved fuld optjening en pension på 57 procent af slutlønnen.

Lærernes Pensions prognoser fortæller, at en nyuddannet 25-årig lærer, der i år får en 15,3 procents pensionsordning i Lærernes Pension, som 65-årig ikke kan forvente en pension på mere end 44 procent af slutlønnen. Det lyder, som om der er en fejl i et af tallene, men alle tre tal er faktisk korrekte.

Når en overenskomstansat med et lønforløb, der ligner en lærers, i dag vil kunne få 77 procent af slutlønnen i pension, skyldes det, at en stor del af midlerne er opsparet, før der kom skat på pensionsopsparing og i perioder, hvor renteniveauet/afkastet af investeringerne har været væsentlig højere, end hvad det er i dag, og hvad man kan forvente i fremtiden. Pengene er blandt andet sparet op i 1970'erne, hvor renten var 15-20 procent uden skat på pensionsopsparing.

Lærernes Pensions beregninger bygger på de forudsætninger, som pensionsbranchen generelt bruger. Her forudsættes et afkast af aktieinvesteringerne på syv procent, en obligationsrente på seks procent og en inflation på to procent. Afkastet af aktier og obligationer kan måske efter mange år med økonomisk fremgang synes lavt, men som de sidste par år har vist, kan udviklingen på de finansielle markeder hurtigt vende. De syv procent og seks procent er derfor absolut realistiske.

Skulle pensionsbeskatningen blive lavere eller afkastene efter inflation (realafkastene) blive højere, vil det selvfølgelig forbedre overenskomstpensionen. Bortfaldt pensionsafkastskatten, ville overenskomstpensionen stige fra 44 procent til 52 procent af slutlønnen, men der er ikke meget, der tyder på en lavere pensionsbeskatning i fremtiden.

Fik Lærernes Pension hvert år i 40 år et afkast, der var et procentpoint højere end det, pensionsbranchen forventer, vil pensionen stige fra de 44 procent til 53 procent af slutlønnen. Man skal imidlertid være helt usædvanlig heldig eller dygtig, hvis en stor pensionsformue anbragt med god risikospredning hvert år i 40 år skal give et sådant merafkast.

Vejen til en højere pension kan også gå ved at hæve den procent af lønnen, der indbetales til pension. På folkeskoleområdet er denne i dag 15,3 procent. Blev den sat op til 18 procent, ville pensionen i forhold til slutlønnen stige fra 44 procent til 52 procent. Der er således stadig et stykke vej op til tjenestemandspensionen.

I det ovenfor angivne eksempel, hvor læreren efter 40 år pensioneres som 65-årig, skal bidraget til overenskomstpensionen op på 20 procent for at matche en tjenestemandspension. Er der tale om pensionering før det 65. år, skal man endnu højere op i indbetalingsprocent, fordi tjenestemandspensionen er forholdsvis gunstig ved tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Paul Brüniche-Olsen

direktør for Lærernes Pension