Det er forkert opfattet, at DLF-papiret 'Fællesskabets skole i et multietnisk samfund' er vedtaget på kongressen, skriver Lone Sinnbeck, Odense, korreksende til undertegnede i Folkeskolen nummer 46. Tak for oplysningen, men det er en gammel nyhed, som jeg allerede i nummer 43 gjorde rede for ved at omtale Århus Lærerforening/Herningegnens Lærerforenings bekymring for den manglende diskussion blandt medlemmerne, og at kongressen derfor i en resolution vedtog, at 'alle led' herefter skal fremme debatten og tilbagemelde eventuelle ændringsforslag til kongressen i 2002.

En enig hovedstyrelse stod bag papiret og påtog sig ikke ansvaret for den fortsatte diskussion, men overlod opfyldelsen af debataktiviteten til det ret upræcise 'alle led'. Sådan optræder en ufejlbarlig, skråsikker, selvretfærdig ledelse. Det sås også af de oplysninger, der blev givet til offentligheden, hvor de 310 afgivne stemmer blev udlagt som en enighed om papiret, der konstaterer folkeskolens virke i et multietnisk samfund. Den taktiske kattelem om fortsat diskussion i alle led fritog de 310 delegerede for reelt at skulle forholde sig til integrationsproblematikkens virkelighed. Et varsel om 310 menneskers holdningsløshed kom til udtryk ved den megen ros til papiret, som alle tilsyneladende følte sig tvunget til at fremsige fra talerstolen. Intet under, at DLF-ledelsen udlagde disse beskeder som en total støtte til initiativet. Og jeg vil gentage endnu en gang, at angsten for at mene noget forkert lammede kongresdeltagerne. Så ganske vist er papiret ikke vedtaget, men ledelsen fik ikke nogen kritik at skulle forholde sig til ud over ønsket om en medlemsdebat - og ærlig talt, hvorfor så tavs om et stykke Danmarkshistorie, vi alle deltager i?

Jeg tror, det handler om, at skolefolk godt nok har holdninger til den samfundsmæssige udvikling, men et programmeret udspil fra en faglig forening som DLF, som næsten går det politiske liv i bedene og foreslår undervisningsmæssige tiltag på integrationsområdet, inden vi har fået vished for, hvad den overordnede politik på indvandrings- og flygtningeområdet er, betyder, at de meget foreningsafhængige, heltidsfagbeskæftigede kongresdelegerede blev fanget i et spil, som ledelsen slet ikke skulle have spillet ud med. 310 reagerede ved ikke at tage noget ansvar.

Torben Thomsen

Aars