Folkeskolens leder:

Attraktivt arbejde

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Et forlig ved Overenskomst 2002 er målet. Det kræver en indsats fra begge sider af forhandlingsbordet, først centralt og dernæst decentralt. Vi tror på, at det vil lykkes - en fælles opgave - et fælles ansvar'.

Sådan lyder de afsluttende linjer i Kommunernes Landsforenings (KL) officielle udmelding i fagbladet 'Danske Kommuner'. Besværgende, generelt - og rigtigt.

'En stor udfordring (. . .) bliver at sikre, at kommunerne også i fremtiden vil være attraktive arbejdspladser', står der. Det er så sandt, som det er skrevet. 'Ledelse og medarbejdere er kommunernes vigtigste resurse', fortsættes der. Lidt banalt, men igen: helt rigtigt. KL's melding fortsætter: 'Bevidstheden om små ungdomsårgange og et kommunalt arbejdsmarked, hvor hver tredje ansatte er over 50 år, gør ikke udfordringerne mindre'. Det er fuldstændig rigtigt. Derfor burde kommunerne også gøre noget alvorligt ved personalepolitikken og arbejdsforholdene i folkeskolen.

Jamen, vi vil skam gøre noget, siger KL. Hovedmålsætningen ved overenskomstforhandlingerne er nemlig at 'konsolidere og udbygge ny løn' og at forenkle aftalesystemet! Det kan man være enig eller uenig i. Men straks, når der tilsættes et pust fra virkeligheden, anes det, hvor galt det kan gå:

I sidste uge kunne man her i bladet læse om den fuldstændig vanvittige måde, Odense Kommune behandlede BUPL-pædagogerne på, da de skulle aftale om ny løn. Det står slemt til, hvis det er sådan, byens borgmester - og KL's formand Anker Boye - vil demonstrere, at ledere og medarbejdere er kommunens vigtigste resurse. Og situationen bliver ikke bedre af, at Gladsaxes borgmester, Ole Andersen, tidligere har demonstreret, hvordan man - stik mod de udtrykte intentioner - kan bruge en aftale til at forringe forholdene. Ole Andersen er KL's forhandlingsleder.

Men kommunerne behøver såmænd slet ikke hjælp fra KL's ledelse for at få tilliden til at tilte. Det seneste eksempel er fra Bræstrup Kommune, hvor lederne skal give hver enkelt medarbejder karakter. Ved at sammenligne resultaterne bestemmes det så, hvem der får karakterpenge - kaldet ny løn. Pludselig er kollegerne ikke mere samarbejdsparter, men konkurrenter og modstandere. Problemer skal ikke mere løses, men skjules, hvis man vil have højere løn. Nu gælder det om at besnakke ledelsen.

I Sønderborg har de ansattes repræsentanter i hoved- og sikkerhedsudvalget fået nok, så de har taget initiativ til en underskriftsindsamling blandt tillidsvalgte. De vil ikke finde sig i at skulle slås indbyrdes om reallønsforbedringer, lyder begrundelsen.

Det er ved at være op over, hvis vinterens og forårets overenskomstforhandlinger skal føre til et resultat, der kan stemmes hjem.

'Vi tror på, at det vil lykkes - en fælles opgave - et fælles ansvar', lyder det fra KL. Arbejdsgiverne må meget tydeligt demonstrere, at de mener det alvorligt, når de siger, at kommunerne skal være attraktive arbejdspladser. Ellers går det galt.

-th

Læs side 4, 7 og www.folkeskolen.dk

Pludselig er kollegerne ikke samarbejdsparter, men konkurrenter og modstandere