Debat
Pædagogisk striptease
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den ansvarsfri/løse politiker benægter det sagte, men det slipper professor Niels Egelund, Danmarks Lærerhøjskole, ikke heldigt fra, da jeg i Folkeskolen nummer 45 præsenterer ham for nedvurderende udsagn om specialundervisningen udtrykt i dagbladet Aktuelt.
Folkeskolen interviewer professoren til rubrikken 'Spot' i samme nummer, og her benægtes, at han skulle have udtrykt noget om at nedlægge specialundervisningen og i stedet flytte børnene tilbage i klassen for der at modtage undervisningsdifferentiering og gøre brug af ikke verbalt-sproglige og matematisk-logiske sider af hjernen for at udnytte de mange intelligensers muligheder.
Aktuelt vil af forståelige grunde ikke udråbes til at være upålideligt, og journalist Trine Wiese konstaterer derfor kort i Folkeskolen nummer 46, at Niels Egelund er citeret korrekt og tilmed har gennemlæst og godkendt artiklen om specialundervisning.
En professor er et menneske, der udfører en profession, det vil sige erklærer noget offentligt, bekender noget, men dette frafaldes, og Niels Egelund har ingen kommentarer til ovenstående. Er sådan en gang pædagogisk striptease nu bare ganske harmløs?
Det må for eksempel virke mærkeligt på Socialdemokratiets uddannelsesordfører Carsten Hansen, som flere steder i dagspressen bygger sin argumentation på Niels Egelund og de mange intelligensers muligheder i et undervisningsdifferentieret forløb, at en højt placeret talsmand et sted udtrykker sig på en bestemt måde i forhold til at hjælpe svage elever og et andet sted benægter, at det var sådan ment. Det hele ser ud som meget utydelig signalføring, der kræver en forklaring.
Professoratet, uden sammenligning i øvrigt, leder tanken hen på tidligere tiders professor Tribini på 'Bakken', som skelnede mellem svindel og humbug. En virkelig professor kan derimod være videnskabelig, sandfærdig og komme med uforfalskede udsagn og bevisførelse til overbevisning om nye pædagogiske muligheder.
En sådan ansvarlig forsker giver lyd fra sig her i bladet også for at demonstrere, at det stadig er muligt at se forskel på politisk-pædagogiske udsagn og pædagogisk-videnskabelig fremstilling.
Torben Thomsen
Aars
